Gode vandreråd og de 12 bud

Et must-read hvis du vil vandre i Grønland

Gode råd

Hvis alle i vandregruppen er begyndere, så er det klogt at vælge en tur, der passer til jeres forudsætninger fx en afmærket fjeldrute eventuelt med overnatning i hytter. Hvordan finder du så den rigtige rute? Ja, det kræver lidt research, blandt andet kontakt til forskellige turistkontorer samt gennemgang af turbeskrivelser enten i bogform eller på internettet. Dernæst er du nødt til at studere kortene nærmere for at analysere ruten i forhold til jeres forudsætninger og lægge en realistisk dagrytme fx 10-15 km om dagen i jævnt terræn og tage hensyn til andres ønsker - det kunne være ønsket om ørredfiskeri eller at kigge nærmere på historiske seværdigheder i fjeldet.

Alfa og omega for en vellykket tur er kendskab til kort og kompas eller GPS. Afmærkede ruter er gode og giver en vis tryghed for begyndere, men hvad nu hvis det bliver tåget? Så er det mere end blot rart at vide, hvor man er - det er simpelthen et krav! Øvelse gør mester, så flere ture sammen og brug af kort og kompas/GPS inden turen, gør alle fortrolige med tingene. Denne erfaring skal I bruge i fjeldet. Træningsturene lærer jer også noget andet, nemlig at blive fortrolige med jeres udstyr. I går støvlerne til og får en idé om hvem, der skal have ansvar for hvad - også for fællesudstyret, som bør fordeles blandt alle deltagere af hensyn til vægten.

Der er endeløse muligheder for vandreture i Grønland og der er ikke plads til at nævne alle her. Enkelte ruter er markerede, men ellers går de fleste vandreture i Grønland ad umarkerede stier uden broer, skilte og lignende. Du kan altid finde områder med en passende sværhedsgrad, uanset om du er nybegynder eller bjergklatrer i sværvægtsklassen. Visit Greenland har udgivet en lang række vandrekort over mange forskellige områder i Grønland med indtegnede ruter i forskellige farver, der hver markerer sværhedsgrad.

Vandrerens 12 bud

1. Ens fysiske form er selvfølgelig relevant for vandreturen. Man skal tilpasse ruten efter, hvad man kan gennemføre. Har man helbredsmæssige begrænsninger, skal der tages hensyn til disse. Begiv dig ikke på vandretur uden først at have trænet til og planlagt turen.

2. Husk endelig at efterlade din/jeres vandrerute hos et turistkontor i det pågældende område. Så ved de, hvor I er, hvis det skulle blive nødvendigt at søge efter jer. Sig hvor du bor, hvor du skal hen, og hvornår du regner med at være tilbage.

3. Vejret er alfa og omega på en vandretur. Lyt til vejrudsigten og vær i det hele taget opmærksom på vejrforholdene. Det er individuelt, hvad vandrere kan udholde af vejrforhold, men lad være med at tage afsted, hvis vejret er dårligt!

4. Lyt til gode råd fra erfarne vandrere.

5. Vær forberedt på dårligt vejr og ulykker, selv på kortere ture.

6. Husk altid vandrekort og kompas el. GPS.

7. Gå aldrig alene.

8. Vend om før forholdene bliver for kritiske.

9. Spar på kræfterne og kig efter hvilesteder, mens der stadig er tid.

10. Medbring altid det nødvendige førstehjælpsudstyr.

11. Medbring altid ekstra varmt tøj, selv på kortere ture.

12. Efterlad ikke affald i naturen så som plastic, metal eller andre genstande, som skæmmer naturen eller som kan udgøre en potentiel fare for dyr.

Nyttige Links
- www.musarium.com/hikingplanetearth/

- http://www.scanmaps.dk/

http://www.naleraq.gl/

http://www.opdagverden.dk/

http://www.tilltopps.com/ (svensk hjemmeside med gode vandretips)

Læs også mere om beklædning og om udstyr, samt få inspiration til en pakkeliste.

Numre
Vejrudsigt på dansk tlf. nr.: 154

Farvandsudsigt på dansk tlf. nr.:158

Oplysninger
Der udsendes vejrudsigt fire gange dagligt (06:05-11:05-16:05-21:05) via VHF på engelsk (dog kun om sommeren), grønlandsk og dansk. Spørg det lokale turistkontor, hvilken VHF kanal du skal bruge.


 
 
 
 
Error parsing XSLT file: \xslt\PageBottomSitemap.xslt
 
video

Grønlandsvideoer

Her har vi samlet vores og andres bedste videoer om Grønland. Nyd dem!

Se videoer fra Grønland
weather

Aktuelt vejr

Nanortalik

Sol, -1°

    Sol

Narsaq

Sol, -1°

    Sol

Kangaatsiaq

Overskyet, -6°

    Overskyet

Qasigiannquit

Skyet og sol, -6°

    Skyet og sol

Ivittuut

Sol, -5°

    Sol

Upernavik

Sol, -8°

    Sol

Uummannaq

Sol, -6°

    Sol

Qeqertarsuaq

Sol, -7°

    Sol

Aasiaat

Overskyet, -5°

    Overskyet

Ilulissat

Skyet og sol, -5°

    Skyet og sol

Kangerlussuaq

Skyet og sol, -7°

    Skyet og sol

Sisimiut

Sol, -6°

    Sol

Maniitsoq

Sol, -4°

    Sol

Paamiut

Sol, -2°

    Sol

Narsarsuaq

Skyet og sol, -1°

    Skyet og sol

Qaqortoq

Sol, -1°

    Sol

Ittoqqortoormiit

Sol, -1°

    Sol

Tasiilaq

Moderat sne, 1°

    Moderat sne

Qaanaaq

Sol, -8°

    Sol

kulusuk

Moderat sne, 0°

    Moderat sne

Nuuk

Sol, -3°

    Sol

5 døgnsprognoseLæs om vejret i Grønland
mail

Tilmeld nyhedsbrev