Det kolde nord er et arnested for unikke muligheder for gaveindkøb.
Af Susan James
Det var snart jul, og jeg var på vej nordpå til polarcirklen via julemandens direkte rute. Jeg var ved begyndelsen af et 12 dages ekspeditionskrydstogt om bord på MV Fram rundt om den sydlige spids af Grønland, som er den største ikke-kontinentale ø i verden. Venner og familie i Los Angeles havde fået mig til at love at komme tilbage med usædvanlige julegaver med en forestilling om isbjørne i min lomme eller babygrønlandssæler i min rygsæk. For dem var Grønland mere eksotisk end Timbuktu.
Her var jeg så i en lille by på Grønlands vestkyst, Maniitsoq, i den fjerneste afkrog af kloden.
Foran byens lille hvide trækirke var der blevet stillet borde op for at fremvise håndudskårne smykker, dekorerede æsker og traditionelle vandspande, som møjsommeligt var blevet kilet sammen af drivtømmer og dækket af amuletter af ben og elfenben.
En af de indfødte inuit sælgere, en ung kvinde med ravfarvede øjne, vendte sig mod mig og spurgte på omhyggeligt engelsk: "Hvor kommer du fra?"
"Los Angeles," fortalte jeg hende.
Et smil oplyste hendes ansigt. "Dér har jeg været. Det er en meget stor by."
Jeg blev ganske overrasket. Grønland kan synes meget fjerntliggende for en indfødt L.A. beboer, men grønlænderne ved mere om verden, end jeg havde forventet. Hendes navn var Parnuna Paulsen, og hendes fint forarbejdede udskæringer var min introduktion til juleindkøb i et af verdens mest fascinerende steder.
Der er så mange unikke håndlavede ting at vælge imellem, at indkøb her er en skattejagt. De indfødte inuitter lever af at jage havpattedyr og rensdyr, men i løbet af de lange vinteraftener er fine udskæringer af ben, horn, rensdyrtakker, tand og klo et nationalt tidsfordriv. Udformningerne er yndefulde og kraftfulde, store og små, traditionelle og avantgarde. Inuit kunsthåndværk tilbyder fantastiske indkøbsmuligheder, men jagten kan være en vanskelig opgave. Varer fremstillet af havpattedyr kan ikke importeres til USA, men heldigvis er der smukke udskæringer i et elfenbensfarvet gevir fra rensdyr (caribou), marmoreret rosa moskusoksehorn, fedtsten og træ, som kan. Bare sørg for at spørge om det anvendte materiale og bed sælgeren om at skrive det på din regning. De fleste butikker giver dig et statsligt godkendt CITES-bevis til tolden.
De mest populære fritstående udskæringer er traditionelle inuit tupilakker, små, groteske figurer, som ligner hawaiianske Tiki-statuer. I Grønlands hovedstad, Nuuk, på vestkysten, har to butikker store samlinger af kvalitetsudskæringer, der er lavet af lokale kunstnere. Den ene er Anori Art, beliggende på bakken over Grønlands Nationalmuseum, og den anden er Tupilaq Craft & Furs, skråt over for Kulturhuset Katuaq. Tupilakker sælges fra 95 $ og opefter, mens andre skulpturer sælges til 80 $ for en 6-tommers fedtstensudskæring af en hvals halefinner, en magisk inuit totem, til 800 $ for kunsthåndværk i ben eller horn udført af kendte kunstnere. Smukt udskårne vedhæng af traditionelt klædte inuitter, isbjørne, hvaler og abstrakte nationale former i ben eller horn koster fra 50 $ til 100 $.
I Tasiilaq, den største by på den østlige kyst, er den bedste butik Arctic Art. Her fandt jeg inuit træmasker til 600 $, traditionelle halskæder af perlebroderi til 25 $, moderne flerfarvede bælter af fint vævet læder kaldet avittat til 156 $. 1.300 $ koster en detaljeret model af en inuit sælfanger i sin kajak med komplet miniature udstyr. Uluen, eller kvindens kniv, er et andet af de indfødtes motiver, som ofte ses på smykker. For en inuit kvinde eruluen en forlængelse af hendes hånd, et personligt redskab, som forbinder hende til hendes kultur. I Maniitsoq solgte Paulsen et miniature ulu-vedhæng af sølv og ben til 100 $. I Anori Art i Nuuk kostede et ulu-vedhæng i sterlingsølv 52 $, og i Arctic Art i Tasiilaq varuluen repræsenteret på miniature øreringe af ben til 50 $.
Grønland udvinder også usædvanlige sten; en rosa-violet sten, som kaldes Rensdyrblod, der er unik for landet; den mørkebrune nuummit; den klart grønne grønlanditten; og en lyseblå lapis lazuli. Selvom smykkerne ikke er så detaljerede og fint forarbejdede som udskæringerne, udgør vedhæng og øreringe unikke gaver. Alt efter stenenes kvalitet og størrelse sælges smykkerne fra mindre end 100 $ til en hel del mere.
For grønlænderne er det materiale, som anvendes til at udforme et kunstværk, en del af landet selv.
Den form, som kunstneren vælger, giver det identitet og forbinder det til den kultur, der har produceret det. Jeg kom hjem fra Grønland med så unikke julegaver, at min familie faktisk tilgav mig ikke at have medbragt en isbjørn.