Grønland, verdens største ø
Med sine omkring 2.800 kilometer fra nord til syd og ca. 1.000 kilometer fra vest til øst er Grønland verdens største ø. Nogle vil måske mene, at Australien og Afrika kan betegnes som større øer, men de regnes efter internationale definitioner som kontinenter.



Et så enormt landområde, hvoraf 85% faktisk er indlandsis og derfor blot er hvidt på kortet, fylder meget når der skal laves landkort. Men der er mange typer kort, som alle er spændende at se på, hvad enten man er på vandring eller sejler langs Grønlands kyst.

Oversigtskort over Grønland
Scanmaps er stedet, hvor du kan få alle typer kort over Grønland, fra 1:75.000 til 1:500.000, og de kan naturligvis bestilles on-line. Scanmaps kan også være behjælpelig med at skaffe luftfoto, hvis du skal bevæge dig uden for de områder, der er dækket af kortene.

Bykort
Som turist er det ikke usædvanligt at fare vild i storbyer som New York, Paris og London. Dette kommer dog næppe til at ske i Grønland. Vores byer er små, overskuelige og nemme at færdes i. Du kan få et bykort i de fleste turistkontorer i de større byer. Hvis du gerne vil forberede dig før en rejse, kan du studere kort over udvalgte byer her i pdf.format: Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qaqortoq, Maniitsoq, Narsarsuaq, Narsaq, Qasigiannguit og Tasiilaq. 


Vandrekort over populære områder
Visit Greenland (tidligere Greenland Tourism) har udgivet en række vandrekort, der dækker de mest populære vandreområder i Grønland i 1:100.000. På kortet er markeret ruter, sværhedsgrader og på bagsiden en grundig beskrivelse af selve ruterne, naturforhold, dyreliv og hvad du ellers har brug for at vide. På de fleste af kortene er der også en oversigt over lokalområdet i 1:10.000. Selv om du ikke skal på en længere vandretur, er det en god ide at anskaffe sig et kort. Kortene forhandles i Grønland hos boghandlere og turistbureauer, hos Nordisk Korthandel i København og hos udvalgte forhandlere i udlandet.

Regionskort over Grønland
Saga Maps udgiver kort i 1:250.000 over samtlige beboede steder i Grønland. Man kan ikke bruge kortene til at vandre efter, men de giver et flot overblik over området man besøger og er uundværlige på en sejltur. Nogle af Saga Maps' kort er tematiserede og har på bagsiden fyldig information om vikingerne, de amerikanske luftbaser, inuit-kulturen og lignende.

Kortene fås i følgende serier:

RØD: 1:250.000  (omkring byerne)

BLÅ:   1:500.000  (større landområder - f.eks.  hele Sydgrønland,  hele  Thule-distriktet, hele Diskobugten inkl. Uummannaq). 
Viking Polar Cruise Series er meget populær ved kystlangs trafik.

GRØN: 

1:250.000/1:370.000 (5 kort dækkende stort set hele landområdet mellem Kap Farvel og Uummannaq)

GUL: 1:500.000 Fra Thule til nordspidsen af Grønland.

GRØNLAND: 1:2.500.000,  1:5.000.000,  1:7.100.000, 1:10.000.000,  1:11.800.000,  1:16750.000 - Grønland i mange forskellige størrelser.

Ikke dårligt vejr, kun dårlige klæ'r

Uanset om man rejser til Grønland om vinteren, i foråret eller om sommeren, anbefaler vi en påklædning efter lag-til-lag princippet. Yderst et vind- og vandtæt lag, og indenunder eksempelvis fiberpels og/eller uld.

Selv i højsommeren, hvor der kan være varmt, når man opholder sig på land, kan det være køligt på sejlture, da vandtemperaturen blot er et par grader celcius. Så medbring en hue, halstørklæde og handsker til sejlturen. 


Om sommeren kan det visse steder være så varmt, at shorts og t-shirts er at foretrække. Men vær opmærksom på myg i juli og august. Myggenet, insektbalsam og antihistamin, hvis du er allergisk overfor insektbid, er vigtigt at medbringe.

Medbring passende fodtøj

Uanset på hvilken måde man besøger Grønland, skal man bevæge sig meget til fods i et ofte kuperet og ujævnt terræn. Derfor er solide, vandtætte vandrestøvler eller vandresko med en kraftig profilsål vigtigt at medbringe. Er det første gang du benytter den slags fodtøj, så brug et stykke tid inden afrejsen på at gå dem til - så undgår du vabler.

Kommer du til Grønland i foråret for at køre hundeslæde er der mulighed for at leje skindtøj og støvler på det lokale turistkontor eller hos udbyderen af slædeturen. Det kan varmt anbefales at benytte sig af dette tilbud, da selv svag vind ved minusgrader kan føles bidende koldt.

Kalaallisut "grønlændernes sprog"

Grønlandsk tilhører Inuit-Aleut-sprogstammen, der tales af ca. 80.000 inuitter i Alaska, Canada og Grønland. Sproget er i sin struktur helt anderledes fra indoeuropæiske sprog, og som besøgende i Grønland vil man opleve, at man absolut intet kan forstå, når der tales grønlandsk - eller 'kalaallisut', som det hedder, hvilket egentlig betyder 'grønlændernes sprog'.

Andre sprog i Grønland

Dansk er første fremmedsprog i den grønlandske folkeskole, og størstedelen af den grønlandske befolkning taler da også godt dansk, især i byerne. Som dansker kan man derfor fint klare sig med dansk under besøget i Grønland. Mange unge, der har taget uddannelse i Danmark og i udlandet, taler desuden godt engelsk. På turistkontorerne er der ofte personale, der taler tysk og nogle gange også fransk. Guidede udflugter tilbydes som regel også på flere sprog. Kontakt det lokale turistkontor for at høre, hvilke sprog de kan servicere dig på.

Et par nyttige udtryk på grønlandsk

Den grønlandske lyd, der staves med et /q/ kan volde lidt besvær, men den udtales nærmest som /kr/. En anden særlig lyd er /ll/ eller /rl/ der nærmest udtales som /sl/

Besøg vores audio parlør for at lære dig et lille ordforråd med rigtig grønlandsk udtale.

Du kan læse meget mere om det grønlandske sprog i den lille bog "Greenlandic for Travelers", som kan købes på internettet eller hos velassorterede boghandlere. Det skulle gerne give dig et ordforråd ud over de tre ord, du måske allerede kendte i forvejen: Kajak, iglo og anorak.

Qujanarsuaq! (mange tak)

Gode minder fra Arktis

Grønlandske souvenirs er unikke, håndlavede kunstværker, der ikke laves magen til andre steder i verden. Hvert produkt er formet og designet af en grønlandsk kunstner, der på én gang følger traditioner og skikke, men samtidig skaber sine helt egne værker efter egne ideer og talenter. Som besøgende har du masser af muligheder for at finde præcis dét, du ønsker.

Her på siden kan du se et udvalg af typiske grønlandske souvenirs og læse om reglerne for udførsel af visse souvenirtyper.

Tupilakker	Smykker	Regler for udførsel
Billedkunst	Beklædning	Kunsthåndværk

Medbring kroner og kreditkort

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, og derfor benytter man en fælles valuta, nemlig den danske krone. Der findes banker i alle de større byer, og ofte kan man også veksle på hotellerne. I de større byer kan der være få steder, der tager imod udenlandsk valuta, men det er mere undtagelsen end reglen, og kursen er naturligt nok sjældent favorabel for den handlende.

Kreditkort

I pengeautomater, der findes i alle byer, kan man hæve til danske kroner (DKK) med følgende kreditkort:
Dankort
Diners

VISA
VISA PLUS-card
VISA Electron
Eurocheque-card
Eurocard/Mastercard

Maestro
Cirrus-card


Kreditkort kan benyttes på mange hoteller, restauranter og butikker, men det anbefales at have vekslet et mindre beløb til danske kroner inden rejsen til Grønland, da nogle bankautomater kan være lukket i weekenden.

Prisniveau i Grønland

Populært sagt er Grønland selvforsynende hvad angår fisk, visse kødprodukter samt isterninger. Alt andet skal importeres med enten skib eller fly, og det spiller naturligvis ind på prisniveauet. Sammenlignet med Skandinavien er prisniveauet ca. 10% højere, hvor især alkohol, tobak og friske frugter samt grøntsager hører til i den høje ende af prisskalaen.

Indkøbsmuligheder i byerne

Du vil sikkert blive overrasket over vareudbuddet i et grønlandsk supermarked - det svarer stort set til, hvad du kan finde i et europæisk supermarked. Men eftersom, at næsten alt undtagen fisk og visse kødprodukter skal importeres til Grønland med enten skib eller fly, er prisniveauet lidt højere end i Europa. Alkohol, tobak, friske grøntsager og frugt samt mejeriprodukter er væsentligt dyrere i Grønland.

Indkøbsmuligheder i bygderne

I bygderne er vareudbuddet i butikkerne naturligt nok meget mindre. Jo flere indbyggere, der er i bygden, jo større er udvalget. Til gengæld er der ofte gode muligheder for at købe frisk fisk, lammekød og tilmed sælkød til fornuftige priser. Souvenirs sælges af og til også i by- og bygdebutikker, men afhængigt af varetypen er det ikke altid af lige så høj kvalitet, som de typer souvenirs, man kan få på turistkontorer og i souvenirbutikker.

Åbningstider

I de store byer har supermarkederne typisk åbent på hverdage fra 10:00 - 17:30, fredag til kl. 18:00 og lørdag fra 09:00 - 13:00. Der findes dog i mange byer kiosker og købmandsbutikker, der har åbent længere tid og oven i købet på søndage.

Indkøbsmuligheder for vandrefolket

Skal du på en længere vandretur af flere dages varighed, bør du tage dit tørproviant med hjemmefra, da du ikke kan forvente lige at få dine specialprodukter i butikkerne. Men generelt er befolkningen i Grønland vant til at færdes i naturen, og derfor kan man i langt de fleste byer købe friluftstøj og -udstyr, inklusive de små gaspatroner man bruger til madlavning på teltturen. Dette gælder også redskaber til jagt og fiskeri.

Betal girokortet der kan downloades her

Kvitteringen fungerer som fisketegn. Tag det med når du fisker til fremvisning mod forespøgsel af relevante myndigheder.

God fisketur!

Generelt
Langt den største del af Grønlands natur er ægte vildmark med få eller ingen stier, utallige bjerge, elve og gletschere. Den meget klare luft betyder, at det kan være vanskeligt at vurdere afstande; der er ofte meget længere til et givet punkt, end man umiddelbart forestiller sig. Terrænets sværhedsgrad varierer fra det helt lette til det meget vanskelige. Der er derfor muligheder for alle slags vandreturister. Både den tilbagelænede dagturs fodturist og den erfarne og veltrænede vil finde uendeligt med muligheder for at udforske den grønlandske natur.

God forberedelse er vigtig
Alle må være opmærksomme på at hjælpen kan være langt væk og at der sjældent er mobiltelefon dækning ude midt i naturen. 

Generelt er vejret ganske stabilt om sommeren, men der kan komme pludselige vejrskift. Det er vigtigt at forberede sig grundigt, have det rigtige udstyr, lytte til stedkendtes råd og at indgå og overholde aftaler om forventet tilbagemelding og -venden.

Stier ved byer og bygder
Tæt på de fleste byer og bygder findes der stier der fører ud i fjeldet. Enkelte af disse er afmærkede vandreruter, men mange af stierne forsvinder, når man er kommet en smule væk fra bebyggede områder. Det er derfor nødvendigt, at man hele tiden holder sig orienteret om hvor man befinder sig og kort, kompas og gps (inklusive reservebatterier) er nødvendige. Der eksisterer en del 1:100.000 vandrekort som er ganske præcise, men mange områder er kun dækket af 1:250.000 kort som ikke er specielt velegnede som vandrekort.

Åbent terræn
Når man færdes væk fra stier, i åbent terræn, er det altid fristende at forsøge den korteste vej. Men den korteste vej kan meget vel vise sig at være vanskelig. Man kan uforvarende komme til at befinde sig et sted hvor man hverken kan komme frem eller tilbage - det er  betydeligt lettere at gå og småklatre opad, men meget vanskeligere at gå nedad. Er man på vej opover og bliver nødt til at anvende hænderne for at komme videre op, ja så er man faktisk begyndt på en klatretur og det kan pludselig vise sig at være mere end svært at komme ned igen. Derfor må man altid være helt sikker på at retræte er muligt.

Krydsning af Elve
Går man en tur i Grønland vil man helt sikkert komme ud for at skulle krydse en bæk eller en elv. Det er meget få vandrere der ikke får våde fødder før eller siden.

Vandføringen i Grønlands elve varierer meget. Den lille bæk kan svulme op til en fossende elv, hvis det begynder at regne. Elvene der fødes af gletscherene svinger betydelig i intensitet afhængig af temperaturen. Vandføringen i disse elve er typisk mindst tidligt om morgenen og størst sidst på eftermiddagen. Kan man ikke gå tørskoet over, må man jo gå ud i vandet. Man skal beholde sine vandrestøvler på, men kan tage strømperne af først. En god regel er, at strømmende vand aldrig må nå højere end knæene - ellers er der risiko for at man bliver revet omkuld. Et par vandrestave/skistave hjælper rigtig meget til at bevare balancen. Hvis man føler sig usikker er det bedst at vende om.

Er det meget vigtigt at komme over, og er man usikker på om det går, så kan man forsøge hvis der er bundet et klatretov i den person der går over. Skulle han/hun falde kan vedkommende trækkes i sikkerhed af de andre i gruppen - man bør således være mindst tre i sådan et tilfælde. Tovet skal lægges dobbelt, således at alle kan benytte tovet over elven. Føler man sig det mindste usikker, er det bedre at lade være.

Gletschere
Alle gletschere har sprækker. En gletscher med sne på har skjulte sprækker og man bør derfor ikke gå på en snedækket gletscher, hvis ikke man er mindst tre personer med fuldt gletscherudstyr (seler, tov, isøkser, stigjern og udstyr til gletschersprække redning). Er der derimod ikke sne på gletcheren, hvilket er tilfældet med de lavere liggende gletschere om sommeren, så kan man i visse tilfælde færdes ganske trygt på en gletscher. Man må dog være udstyret med stigjern eller "bræbrodder" (en noget mindre udgave af stigjern, som kan monteres på vandre sko - og støvler) og have sti-/vandrestave. Isen er glat og med mange skarpe sten strøet på overfladen, så et fald kan nemt give knubs og rifter, - brug handsker og hav lange bukser og lange ærmer. Gå ALDRIG uden tov på snedækkede områder af en gletscher!

Campering
Når man skal vælge en sikker lejrplads, må man kigge sig omkring: Er der risiko for stensked? Er der risiko for at højvande og bølger når teltene? Det er forholdsvist let at se, hvor der tidligere er gået stensked og her er der næppe godt at campere, så det er sjældent vanskeligt at afgøre. I fjordene er der ofte mange gode lejrpladser tæt ved vandet, men der er meget stor forskel på høj- og lavvande så man kan blive snydt og pludselig have vandet ubehageligt tæt på teltet. Kig efter hvor bevoksningen er tæt og tør, her når vandet nok ikke op.

Hvis man camperer ved en fjord med store isfjelde eller et gletscher udløb, er der risiko for at et af isfjeldene vælter eller gletscheren kælver og derved skaber ekstremt store bølger. Bølger der kan nå mange meter op i landet. En god tommelfinger regel er, at man lægger lejren højre oppe end de højeste isfjelde rækker over vandoverfladen, - eller højere end gletscherfronten.

Vejr og vind
Vejret er ofte godt og stabilt om sommeren. Vejrudsigterne er nogenlunde pålidelige 3-4 dage ud i fremtiden, men man kan blive overrasket af Föhn vinde fra Indlandsisen og hver solbeskinnet dag producerer en frisk til kraftig søbrise i de mange fjorde. Søbrisen kommer ret hurtigt sidst på formiddagen og aftager hen på aftenen. Kajakturister vil meget hurtigt erfare dette og måske vælge at padle tidligt om morgenen, det er jo om sommeren alligevel lyst døgnet rundt.

Indimellem kommer der dårlig vejr med regn og blæst i flere dage, så gælder det om ikke at overvurdere sine egne evner. De forholdsvist lave temperaturer kombineret med regn og blæst kan provokere underafkøling (hypothermi), som kan være en livstruende tilstand. Det er bedre at ligge og kede sig i teltet end at blive gennemblødt og kold.

Kommunikation
Det er en charme at der oftest ikke er mobiltelefondækning, så kan man rigtigt holde ferie og føle sig væk fra hverdagen og fri for opkald, sms'er og emails. Ulempen er at hjælpen er længere væk og det må man være sig bevidst, således at man altid er parat til selv at klare en nødsituation.

Ønsker man en større grad af sikkerhed kan man købe en "SPOT - Satellite Personal Tracker". SPOT'en kan programmeres til hver dag at sende position og et "OK" til en email eller et telefonnummer efter eget valg. Skulle der opstå en nødsituation, kan man sende et "Hjælp" hvor ens øjeblikkelige position samtidig oplyses. Bedre, og noget dyrere, er det at have en Iridium satellit telefon, som man dermed kan komme i kontakt med omverdenen med. Så har man mulighed for at give en præcis melding om hvad ens problem er og hjælpen kan skræddersys til situationen.

Research og egen erfaring
Grønland har uendelige muligheder for alle der ønsker at opleve enestående natur. For at din tur skal blive vellykket må du indhente så mange informationer som muligt. I hver destination er der oceaner af lokalkendskab som du bør opsøge og lytte til. Informationerne kombineret med dine egne erfaringer bør så give dig en ide om den tur du står overfor og som du skal forberede dig til. Er du på egen hånd, eller føler du dig usikker, er der masser af turoperatører der arrangerer vandre- og kajakture på et højt professionelt niveau.

Mobiltelefoni i Grønland

Med hensyn til kommunikation er Grønland et højteknologisk samfund. Der findes nu flere mobiltelefonabonnementer end abonnenter på fastnettelefon. Mobilsystemet i Grønland er GSM 900/1800, og bortset fra visse bygder dækker systemet alle beboede områder i Grønland. Hos Tele Greenland kan du se, hvilke lande der er indgået roamingaftaler med og med hvilke selskaber. Der er naturligvis mulighed for sms, mms og gprs. Vær dog opmærksom på, at du skal være tilmeldt 'udlandstelefoni', hvis du har en mobiltelefon hos et dansk teleselskab.

Fastnettelefoni i hele Grønland

Fastnettelefoner findes på alle posthuse, hvorfra man mod betaling kan ringe til omverden. Postkontorerne er i mange tilfælde også forhandlere af mobiltelefoner og taletidskort. Husk tidsforskellen, når du ringer hjem. Fra byerne på Grønlands vestkyst til København er der eksempelvis 4 timers tidsforskel og til London er der en forskel på 3 timer.

Internet og email - tag trygt din laptop med

I de fleste større hoteller er der etableret hotspots, så du kan gå direkte på nettet, og flere og flere hoteller tilbyder også mulighed for opkobling fra værelset. Der findes internetcafeer i flere større byer og på flere turistkontorer er der muligheder for at checke sin webmail.

Læs mere om kommunikation på Tele Greenland's hjemmeside: www.tele.gl

Værd at læse før og under rejsen til Grønland

Der findes masser af anbefalesesværdig litteratur om grønland. Her følger et ganske lille udvalg:


"Turen går til Grønland", Politikens Forlag, indeholder et væld af nyttige oplysninger, både af praktisk art og i temaform. Der er beskrivelser af de forskellige regioner i Grønland og af samtlige byer med forslag til, hvad der kan opleves både på egen hånd og på organiserede udflugter.



"Naturguide til Grønland", Gads Forlag, giver, som titlen antyder, en grundig indføring i Grønlands flora og fauna. Den indeholder desuden meget detaljerede informationer om Grønlands byer, aktivitetsmuligheder og de enkelte områders naturmæssige forhold.

"Grønlands dyr og planter", Gads Forlag, er et uddrag af bogen Naturguide til Grønland, nemlig den sidste del af bogen som en selvstændig samlet felthåndbog i blød indbinding, lige til at have med i rygsækken. Bogen beskriver samtlige hav- og landpattedyr, mere end 200 planter samt alle de vigtigste fugle, fisk og insekter.

"Gyldendals bog om Grønland", Gyldendals Forlag, er en guldgrube af informationer for de, der gerne vil have en grundig indføring i Grønlands historie, kultur, udvikling og befolkning.



Ivars Silis er født i Riga i 1940, vokset op i Danmark, men har haft Sydgrønland som sit hjem siden 1976. Ivars har produceret flere utroligt flotte og spændende formidlet bøger, bl.a. "Min hvide verden", "Jagtbrev fra Arktis", "Hvide Horisonter" og "Kap Farvel". Ivars Silis er en særdeles dygtig fotograf, og det bærer hans bøger i den grad præg af.

På biblioteket finder du bøger om Grønland under 46.7 og på http://www.atuagkat.gl/ findes en komplet liste over Grønlandsrelevante bøger, som du kan købe online.

Her finder du en oversigt over helligdage i Grønland

I modsætning til Danmark, men i lighed med bl.a. Island, Norge og Finland har Grønland en egen nationaldag, der fejres den 21. juni, hvilket samtidig er årets længste dag.

Derudover er der en række helligdage i Grønland:

Nytårsdag, 1. januar

Hellige tre kongers aften, 6. januar

Arbejdernes internationale kampdag (halv fridag), 1. maj

Grundlovsdag, 5. juni

Grønlands nationaldag, 21. juni

Juleaften, 24. december

1. Juledag, 25. december

2. Juledag, 26. december

Nytårsaften, 31. december

Som i andre lande med den samme kalender ligger disse dage fast, og derudover fejrer man i Grønland en række helligdage, hvis datoer skifter fra år til år.

Påske, Pinse, Kristi Himmelfart og Store bededag