En ung klatrehistorie

Den tidlige bjergbestigningshistorie er i Grønland tæt forbundet med videnskabelig udforskning, og mange førstebestigninger blev fortaget i forbindelse med topografisk kortlægning og geologisk efterforskning.

Klatring for sportens skyld startede forholdsvis sent, ikke mindst fordi Grønland var et lukket protektorat indtil 1950'erne. Herefter blev landet ofte besøgt af klatrere, hovedsageligt fra England, Frankrig, Italien og Danmark.

”Grønland er bare så smuk, især når du kommer uden for byerne og op i bjergene. Det er bare så fascinerende. Det er nu syvende gang, jeg er her. Det er som en kærlighedsaffære!”

 

Seks kernedestinationer for klatring i Grønland

Staunings Alper

Beliggende i Den Nordgrønlandske Nationalpark nær landingsbanerne i Mestersvig og Constable Pynt. Mange markante alpine toppe op til næsten 3.000 m. Området kræver ekspeditionstilladelse.

Watkins Bjerge

Her ligger Grønlands højeste bjerge, kulminerende i Gunnbjørns Fjeld. Beliggende bag den utilgængelige og frygtede Blossevillekyst kan området generelt kun nås med fly fra Island. Et af de mest besøgte bjergområder i Grønland. Ekspeditionstilladelse nødvendigt.

Schweizer Land

Et alsidigt og velbesøgt klatreområde, ikke mindst på grund af den forholdsvis korte afstand fra lufthavnen i Kulusuk og byen Tasiilaq. I en afstand af 150 km fra Tasiilaq behøves der ikke ekspeditionstilladelse, og det giver adgang til bestigninger af utallige toppe og klippevægge.

Ønsker man god granit og fast klippe, så er Sydgrønlands fjorde et oplagt og tilgængeligt klatremål

Kap Farvel / Tasermiut Fjord

Ønsker man god granit og fast klippe, så er Sydgrønlands fjorde et oplagt og tilgængeligt klatremål, der med lidt god planlægning kan nås på et døgn fra Europa. Et populært område siden begyndelsen af 1970'erne og stadig med et næsten uudtømmeligt antal ubestegne muligheder.

De mest kendte toppe er Ketil og Ulamertorssuaq (Den Store Cylinder). Nærmeste by er Nanortalik, hvor man kan hyre bådtransport ind i fjordene.

Evighedsfjorden

Et klassisk bjergbestigningsområde tæt på byen Maniitsoq, som særligt var populært for danske klatrere i 1960'erne. Ofte benyttet som mål for skibestigninger og heliskiing.

Uummannaq Bugt

Igen et klassisk bjergbestigningsomåde, men i de senere år "genopdaget" af nogle af verdens dygtigste klippeklatrere, der flere gange har anvendt egen båd i det fjordrige og smukke område mellem Nuussuaq Halvø og byen Upernavik. Der er meget løs og afvisende klippe, men også bombefast granit, fx tæt på Upernavik og på et af Grønlands mest fotograferede bjerge, Hjertefjeldet over Uummannaq.

Tilladelser, forsikring og redning

Det Grønlandske Selvstyre / Naalakkersuisut kræver ekspeditionstilladelse for al færdsel på indlandsisen, i Den Nordgrønlandske Nationalpark og på det meste af Østgrønland.

Undtaget er således områder i Østgrønland rundt om Illoqqortoormiut og Tasiilaq (der begge indeholder talrige spændende klatremål) og hele Vestgrønland.

Se et kort over disse områder

Se adgangskrav til ansøgningen

Uagtet om man har fået tilladelse til et restriktivt område, eller om man klatrer i Vestgrønland, hvor tilladelse ikke er nødvendig, er det vigtigt at notere sig, at der ikke findes bjergredning i Grønland. Air Greenland har mange helikoptere til rådighed, men ingen af dem har udstyr til at hente tilskadekomne ud fra vanskeligt terræn.

Man skal derfor have erfaring i selvredning og i avanceret førstehjælp. Det er vigtigt at lægge en sted- og tidsplan til det lokale politi - og være i besiddelse af en nødsender eller en satellittelefon.

”At stå på en bjergtop, hvor ingen før har klatret og kigge ud i alle retninger er fuldstændig fantastisk! Uanset hvor mange gange jeg har gjort det før, så giver det mig altid noget!”

Kraftig vind kan altid og uventet opstå. Særlig i det sydgrønlandske.

Vejret

Selvom verdens største ø rækker fra 60 til 84 grader nord, er sommeren forbløffende ens fra syd til nord. I juli måned skal man forvente temperaturer ved havniveau på 8 til 10 grader (og mere), som dog ofte føles varmere i den tørre klare luft.

Grønlands klima er i høj grad præget af tilstedeværelsen af et stabilt højtryk over indlandsisen, som skubber rækken af lavtryk fra arktisk Canada og fra Island væk. Det giver ofte stabilt og varmt sommervejr tæt på indlandsisen og inderst i fjordene, og mere fugtigt og køligt vejr tættere på yderkysten. Lavtrykspassager og regn er hyppigere jo længere syd, man kommer.

Kraftig vind kan altid og uventet opstå. Særlig den sydgrønlandske "sydost", en föhnvind fra isen, kan skabe overraskende udfordringer for klatrere.

Polarcirklen passerer gennem Kangerlussuaq i vest og Tasiilaq på østkysten, og med undtagelse af de klatrere, der tager til det populære Sydgrønland, så vil man om sommeren opleve midnatssol og muligheden for 24 timers ubrudt klatring.

Udstyr og proviant

Al klatreudstyr og specialproviant skal medbringes fra hjemlandet. Derimod kan basisproviant, kød og grønsager samt brændsel med fordel købes i selv de mindste byer langs kysten. Tungt udstyr kan fragtes med skib. Beregn minimum 1 måned for transport fra Danmark til nærmeste større by i Grønland.

Der findes ingen officielle guidebøger over klatreruter i Grønland!

Information om klatring

Der findes ingen officielle guidebøger over klatreruter i Grønland! Det kan gøre planlægningen lidt besværlig, men samtidig betyder det, at alle klatrere kan få en følelse af, at de er de første.

Der er dog en række internationale magasiner, der jævnligt rapporterer om nye ruter, fx. Climb's Mountain og American Alpine Journal.

Til slut skal nævnes en vigtig oplysning til moderne klatrere: Der findes ingen borebolte i Grønland, og ingen sportsklatring og ingen ruter tæt på byerne. Grønland er alene en destination for traditionelle klatrere og stort set alle områder kræver en eller anden form for ekspeditionstilgang.