Der er noget helt fascinerende ved at opleve Grønlands imponerende natur fra en hundeslæde og noget som en tur på ski eller snescooter ikke helt kan måle sig med.

Måske er det, det langsommere tempo, der giver én masser af tid til at bearbejde alle indtrykkene eller måske er det kombinationen af lyde, de stønnende slædehunde med deres store poters rytmiske trampen, lyde der pludselig forstørres på baggrund af den rene stilhed.

For at nyde denne fascinerende oplevelse, hvor hund og menneske arbejder sammen i naturen, er det nødvendigt at have en lille tolerance overfor kølige temperaturer, men arktiske fanatikere er ikke de eneste, der kan glæde sig over hundeslædekørsel. Selv om det kolde vejr ikke er lige dig, så er det ikke noget som en varm kop te, en lånt sælskindspels og et tæppe lavet af rensdyrskind ikke kan løse.

”Det var fantastisk at køre på slæden og se udsigterne til bjergene. Og så den action, der er i det – jeg elskede at køre hurtigt!”

”Det var fantastisk, spændende og opløftende! At tage sælskindstøjet på, suse hen over den frosne jord, og at se små huse i det fjerne, bjergene og bakkerne…”

EN HELHEDSOPLEVELSE

Hundeslædekørsel er uden tvivl den klassiske måde at opleve den arktiske natur på, men hvad den intetanende gæst ikke ved og som er en helt unik ting ved slædekørsel i Grønland, er at man får en stor dosis af den grønlandske kultur med på turen.

Hundeslædekørsel understøtter beretningen om, hvordan grønlænderne tilpasser sig det hårdføre miljø, som omgiver dem. I modsætning til andre arktiske steder, så er hundeslædekørsel i Grønland en livsform, frivilligt valgt, hvis ikke af nødvendighed. At bo i, og af naturen, er et helt centralt punkt i den grønlandske identitet, så derfor når du er tæt på naturen, er du også tæt på den grønlandske kultur.

DE GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE

At tilbringe en eftermiddag på tur med grønlandske slædehunde er noget som man sent glemmer. De fylder godt i landskabet med deres gennemtrængende stemmer og tykke vinterpels, som gør det muligt for dem at klare den kolde vinter.

Energiniveauet og udholdenheden hos slædehundene er uforlignelig og det virker som om kommandoen ”fremad løb” er helt unødvendig, da hundene er parate til at tage af sted med det samme. Hundene hyler og hopper op bare ved synet af slædekusken og man må hellere holde sig godt fast på slæden for ellers er hunde og slæde spænet af sted inden man har set sig om.

  • I Grønland har man brugt hundeslædekørsel til fangst og transport i næsten 5000 år. I moderne tid er det også blevet en fritidsaktivitet for både lokale og turister.
  • Den årlige hundeslædekonkurrence som finder sted i Nordgrønland, er bedre kendt under navnet Avannaata Qimussersua
  • Slædekørsel finder sted i alle byer og bygder nord for polarcirklen på vestkysten og i alle byer og bygder på østkysten.
  • Slædehunde er renracede hunde p.g.a. skrappe regler om krydsning med andre hunderacer. Ingen andre hunderacer har adgang til slædedistrikterne. Forlader en slædehund Nord - eller Østgrønland må den ikke returnere igen.

KUNSTEN AT KØRE MED HUNDESLÆDE

Slædehundene er den kraftfulde ”motor”, men den virkelige stjerne ved hundeslæde kørsel er slædekusken. Grønlænderne er et folk af få ord og bliver ofte opfattet som værende meget generte, men sammen på en slæde tur med en flok hunde lærer man lærer dem at kende som venlige og udadvendte. Med en håndfuld kommando råb og en formidabel pisk som de eneste redskaber, driver de dygtige slædekuske deres slædehunde sikkert af sted for at nå frem til de foretrukne jagt- og fiskeriområder.

Kunsten at styre en flok slædehunde har afgørende betydning, da det kan dreje sig om liv og død, hvis man ikke kan styre sine hunde. I Grønland er dette noget man lærer tidligt i livet i hundeslædedistrikterne. Viden om slædekørsel gives videre til den næste generation og ofte vil man opleve at børn har deres helt egen slæde i mindre størrelse og oven i købet med nogle hunde som er deres egne. Dog betragtes hundene ikke som kæledyr, men som arbejdsdyr. Det er en stolt dag for en ung grønlænder, når han eller hun kører ud på slædesporet over fjelde og havis for første gang med sit eget hundespand.