HOLD UDKIG EFTER HVALERNE

Når båden stopper op så er det dags at holde øjne og ører åbne. Sekunder kan føles som minutter hvor man holder vejret i afventen på hvad der skal ske. Men pludselig hører man den tydelige lyd af en hval som ånder ud, der ved havoverfladen og man gør det samme ved det smukke syn af hvalen.

Det er en god ide at holde sig til bådens skipper når man er på hvalsafaritur, da vedkommende har god erfaring med hvor hvalerne er henne og med et skarpt falkeblik er han oftest den første ombord til at se hvalerne.

Uanset om man er på den første eller den femte hvalsafaritur kan det godt virke overvældene at se sådan et fantastisk dyr tæt på. Selvom man kun kan se en mindre del af hvalen, så ved man, at man er meget lille i forhold til hvalen og at mennesket ikke er altafgørende i denne verden.

”Hvalsafari i Aasiaat var suverænt! Vi så og hørte en masse hvaler – og deres blæsende lyde. Det havde vi aldrig hørt før. Vi vidste ikke, de havde lyd på!”

”Vi så en blåhval, som er meget sjælden. Senere så vi omkring 15 finhvaler og ca. 25 flokke af vågehvaler. Vi stoppede bare og kastede anker. Og vi var der i timevis!”

DE BEDSTE STEDER AT SE HVALER

Grønland roser sig af kun at have frie og vilde dyr i sine farvande, så Grønlands hvaler kan svømme hvor de vil, uanset hvor kril og stimer af fisk måtte føre dem. Nogle arter begunstiger dog visse fjorde, hvilket gør mange steder langs Grønlands kyst til gode steder for hvalsafari.

I Sydgrønland er der næsten mere vand end der findes land, og særligt finhvaler og vågehvaler elsker at boltre sig i det store fjordsystem. Sejlads er en populær og daglig transportform og selv en hurtig tur mellem byer og bygder kan udvikle sig til en hvalsafaritur.

Diskobugten er godt nok berømt for sine isfjelde, men om sommeren er det lige før at der er flere hvaler end isfjelde. Disse intelligente dyr må på en eller anden måde være klar over at deres haler holdt op imod de gigantiske isfjelde udgør det perfekte fotografi.

Pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler drager direkte mod farvandene nordpå, ja selv grønlandshvalen tilbringer hele vinteren i Disko bugten.

NUUK FJORDENS TROFASTE VENNER

Tusindvis af pukkelhvaler vælger at opholde sig i de grønlandske farvande i nærheden af Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat hvor de hygger sig i nogle måneder, men en del pukkelhvaler opholder sig hver sommer i Godthåbsfjorden. Præcis som folk nordpå, der venter på solens tilbagekomst om foråret, ligeså er hvalernes genopdukken i fjorden et signal om at sommeren er kommet til hovedstaden. 

Turister på hvalsafari i Nuuk området har faktisk en speciel opgave med hensyn til Godthåbfjordens trofaste venner. Del dine fotos og oplevelser af hvalerne med Grønlands Naturinstitut. På den måde kan dine bedste fotos bistå forskerne med at øge viden om pukkelhvalerne i fjorden.

  • Lokale har respekt for naturen når der ses på hvaler. Der er strikse retningslinjer med hensyn til hvor hurtigt der må sejles og anden opførsel når man er i nærheden af en hval.
  • Sermersooq Erhvervsråd har udgivet et fotoalbum med billeder af de pukkelhvaler som opholder sig mest ved Nuuk. Sammenlign dine billeder med dem i albummet så du ved præcis hvilken hval det var du så.

 

 

UNIKKE HVAL OPLEVELSER

Der er nogle hvalarter i verden som er så specielle at de altid havner øverst på en hvalsafariturists liste. Hvidhvaler og narhvaler opholder sig fast ved Grønlands nordligste kyster og en del af året opholder blåhvaler og spækhuggere sig også i farvandene.

Selvom disse hvaler holder sig til øde områder langs den grønlandske kyst og er ret sjældne at se på en gængs hvalsafaritur, så er Grønland alligevel et af de eneste, hvis ikke det eneste, sted i verden, hvor man kan se dem i naturen.

  • Sommeren er det bedste tidspunkt for at se hvaler. Omkring 15 forskellige arter gæster de grønlandske farvande, men de mest almindelige er finhvaler, pukkelhvaler og vågehvaler.
  • Hvalerne ved Grønland trækker mellem det caribiske hav og Grønland hvor de kommer om sommeren for at søge føde.
  • Det er også muligt at komme på hvalsafari om vinteren, omend det ikke er ret almindeligt. Der er tre hvalarter som opholder sig i Grønland om vinteren – hvidhvaler, narhvaler og Grønlandshvalen. De ses for det meste i Nordgrønland omkring Disko øen og i Qaanaaq eller i det nordøstligste Grønland.