Grønland! Mens navnet let ruller af tungen bringer det billeder frem hos mange mennesker rundt omkring i verden om frodige grønne enge, blomsterhaver og hø der vokser på markerne.

Men når man ser på verdenskortet er Grønland jo alt andet end grøn. Faktisk synes det meste hvidt og der ser slet ikke ud til at være ret meget landområde overhovedet, kun is, kilometervis af is og det dækker landet. Det er da ikke nogen som kan bo sådant et sted, vel? Eller kan man?

Det kan vi helt sikkert. Og vi er stærkt patriotiske på et meget lokalt plan. Alle er af den opfattelse at lige netop deres by eller bydel er den bedste i Grønland. De lokale guider vil kun være mere end glade for at dele deres viden med dig om deres by, dets historie, sjove anekdoter, steder hvor turister normalt ikke kommer, byens særheder og andre ting som kun lokale er vidende om.

”De personer, vi havde som guide, er så veltalende og så vidende. Det var helt igennem en fornøjelse. At høre historier fra nogen, der voksede op her, er noget helt andet.”

”Guiden var bare skøn. Hun tog os med til at se hendes hunde, og vi legede med hvalpene. Hun viste os hvordan hundene bliver behandlet. Det er sådan noget, jeg kun kan få fra én, der bor her.”

GUIDEDE RUNDVISNINGER I GRØNLANDS BYER

I nogle byer går man rundt til fods, i andre byer er der tilbud om ture i bil eller bus og i de fleste byer i landet er historiske vandreture, de væsentligste ting i byen, besøg hos lokale familier, museums besøg og hverdagsliv centrale elementer af enhver bytur.

Hvis det drejer sig om mere avanceret vandring udenfor selve byen så har vi bakker og fjelde i rigelige mængder. Selv efter at have stønnet og svedt på vej op ad et fjeld så er der stor sandsynlighed for at du vil medgive guiden at udsigten fra toppen er enestående og absolut værd alle anstrengelser.

GUIDEDE TURE TIL VANDS OG I LUFTEN

Fra toppen af et fjeld er der fremragende udsigt udover fjorde og hav og når du er kommet ned fra toppen og igen er ved strandkanten tilbyder lokale bådejere et utal af muligheder for at opleve Grønland fra søsiden.

Hvalsafari er en populær oplevelse og pukkelhvalerne er oftest dem der kommer nærmest bådene og guiden ved som regel hvor de gode steder er for at se hvaler. Men bådture er også en rigtig god måde til at opleve det enorme opland som findes ved enhver by i landet.

Eftersom der ikke findes veje på land, som forbinder vore byer og bygder, så fungerer havet udfor kysterne som vores ”motorveje”. I århundreder er det på denne måde at folk har rejst på for at nå fra et sted til et andet.  

Med et land som er så stort som Grønland, så er der intet alternativ til at få det ”fulde syn for sagen”, end at se Grønland fra luften enten i helikopter eller i små flyvemaskiner, hvor piloterne kender enhver dal og top i området.

At svæve henover fjeldtoppene for derefter at dykke ned gennem dale og fjorde, flyve over gletchere og langs med kanten af den mægtige grønlandske indlandsis, samt se grupper af moskusokser på få udvalgte steder, er en virkelig værdifuld måde at opleve Grønland på.

Eftersom der ikke findes veje på land, som forbinder vore byer og bygder, så fungerer havet udfor kysterne som vores ”motorveje”

Guiderne som står for hundeslædekørsel er for det meste garvede fangere

IS OG VINTER GUIDER I GRØNLAND

Hvis is og sne er det du er kommet hertil for at finde så tilbyder et sted som Kangerlussuaq ture

ud på selve indlandsisen. Det enorme is skold, som dækker det meste af landet, skyldes sne som er dalet ned fra himlen gennem årtusinder, hvor lag efter lag har lagt sig ovenpå hinanden og er blevet presset sammen med et voldsomt tryk.

Is er ikke en stillestående eller “død” ting, men faktisk ret aktiv – isen vrider sig under suk og støn når enorme stykker brækker af og styrter ned langs isens kanter. Derude på indlandsisen står det dig bedst, når du er sammen med erfarne, lokale guider som kan forklare sammenhængen mellem isens bevægelser og global opvarmning, samtidigt med de tager dig med ud på selve Indlandsisen.

På samme måde findes der lignende eksperter, som er en del af samfundene i både øst og Vestgrønland, som til daglig benytter sig af hundeslæde- og snescooterkørsel. Guiderne som står for hundeslædekørsel er for det meste garvede fangere, mens guiderne som kører snescootere har en viden og erfaring med oplandet, som kommer fra at have kørt i tusindvis af kilometer rundt i området.