TROFÆJAGT I GRØNLAND

I Grønland foregår jagten på naturens præmisser, og det kræver gode tilpasningsevner og en villighed til at teste egne grænser, hvis du skal nedlægge et trofædyr i samarbejde med en lokal fanger. Men samtidig er de store afstande og vidder med til at give jægeren en fantastisk oplevelse af være ét med naturen.

Trofæjægere sørger for at intet går til spilde, da kødet enten vil gå til forskellige institutioner i byen eller de lokale folk. At efterlade den mest værdifulde del af byttet er uhørt.

Samtidig er de store afstande og vidder med til at give jægeren en fantastisk oplevelse af være ét med naturen.

Småvildtsjagt kan også indgå på en jagttur, og du har mulighed for at jage både harer, ræve og ryper i hele området.

TROFÆJAGT I VESTGRØNLAND

Trofæjagt i Vestgrønland koncentrerer sig mest omkring Kangerlussuaq, hvor du nærmest lander direkte på reviret i den lille internationale lufthavn, der giver adgang til baglandet omkring byen.

I Kangerlussuaq har du i vinterjagtsæsonen mulighed for at køre med hundeslæde og opleve en traditionel jagtform, der fortsat praktiseres af jægere fra både Kangerlussuaq og Sisimiut, og trofæjagt med hundeslæde kombinerer vinterfjeldet med nærheden til hundeflokken og deres kusk på en måde, som ikke findes andre andre steder i verden.

Om sommeren og i efteråret foregår transporten til jagtområderne som regel med båd på fjorden og op langs en af regionens elve, eller I bliver fløjet med helikopter direkte til operatørens jagtområder.

I begge sæsoner er det rensdyr og moskokser, der er hovedattraktionen, men småvildtsjagt kan også indgå på en jagttur, og du har mulighed for at jage både harer, ræve og ryper i hele området.

Udover trofæjagten i Kangerlussuaq er der også gode muligheder for rensdyr- og småvildtsjagt langt ind i Nuuks fjordsystemer. Fjorden er kendt for et stort antal rensdyr, og det er et område, hvor både lokale erhvervsjægere og fritidsjægere ynder at tage på jagt.

TROFÆJAGT I SYDGRØNLAND

Sydgrønland kaldes også for Grønlands spisekammer, og lokalbefolkningen har siden de første immigranters ankomst kendt til elve rige på fjeldørreder i regionen. I nyere tid har man flyttet både moskusokser og rensdyr ind i regionen, og bestanden har efterhånden vokset sig så stor, at trofæjagt i dag er muligt.

Fantastiske sommer- og efterårsjagt på moskusokse og rensdyr i Ivittuut området, omkring Isortoq og på Tuttutooq øen i Sydgrønland giver muligheder for trofæjagt på tamren, og som en ekstra bonus foregår sejladserne til og fra jagtområderne mellem store og små isfjelde, der kommer fra omkringliggende fjorde og ned fra Polarhavet langs Grønlands østkyst.

Som en ekstra bonus foregår sejladserne til og fra jagområderne mellem store og små isfjelde, der kommer fra omrkingliggende fjorde.

Endnu længere nordpå er områderne omkring Svartenhuk halvø og Qaanaaq fortsat at regne for uopdagede i trofæjagtstermer.

TROFÆJAGT I NORDGRØNLAND

Fra Diskobugten og nordover i Grønland er trofæjagt muligt enkelte steder, men bestandene er begrænsede, så her er der mulighed for ægte pionéroplevelser, især omkring Lersletten (Naternaq) ved den lille by Qasigiannguit inderst i bugten.

Under vinterjagten kører man fra Qasigiannguit i hundeslæde ud til reviret omkring Lersletten, hvorimod man sejler om sommeren.

Endnu længere nordpå er områderne omkring Svartenhuk halvø og Qaanaaq fortsat at regne for uopdagede i trofæjagtstermer, og leder du efter en oplevelse, som stort set ingen andre mennesker får mulighed for, så gemmer det nordligste Grønland på helt særlige muligheder.

TROFÆJAGT I ØSTGRØNLAND

Ittoqqortoormiit (Illoqqortoormiut / Scoresbysund) i Nordøstgrønland er hjemsted for en bestand af oprindeligt indvandrede moskusokser, som er grundstammen i bestandene andre steder i Grønland.

Her kan ture ud i ødemarken bedst beskrives, hvis man ser mennesket som en mikroorganisme i et tilsyneladende uendeligt landskab, der gøres endnu mere omfattende af rejsen til jagtområderne gennem Scoresbysundfjorden, der er verdens største fjordkompleks.

Sæljagt på havis i løbet af foråret er også en mulighed man skal unde sig som jæger, da det giver en fornemmelsen af traditionel arktisk pürsch på maven bag et hvidt skydesejl, som endnu praktiseres af lokale fangere i landets nordlige og østlige yderdistrikter.

Her kan ture ud i ødemarken bedst beskrives, hvis man ser mennesket som en mikroorganisme i et tilsyneladende uendeligt landskab.

JAGTOPERATØREN I GRØNLAND

Trofæjagtsarrangører i Grønland er altid lokalt forankrede jægere med solidt kendskab til jagtteknikker, vejrforhold, landskaber og jagtområder. Mange af dem lever til daglig som erhvervsfangere og bliver assisteret af andre erhvervsfangere i samarbejde med trofæjagtsarrangører både lokalt og internationalt.

Læs mere om reglerne for trofæjagt her.

Indførsel af eget våben kan ansøges ved henvendelse til politiet i Grønland:

Politiet i Grønland 

Imaneq 22, 3900 Nuuk

Tlf. (+ 299) 32 14 48

E-mail: politi@politi.gl

Download en indførelsestilladelse af våben.

For at kunne komme på jagt i Grønland kræves det bl.a. at jægeren:

  • har sikret sig et godkendt trofæjagtsarrangement hos en autoriseret betalingsjagtarrangør
  • kan forevise en gyldig våbentilladelse (eller jagtbevis) fra hjemlandet har erhvervet et certifikat (licens) til at nedlægge en moskusokse eller et rensdyr og til hver en tid kan fremvise gyldigt licens til det dyr, der jages evt.
  • betalingsjagt med bue og pil skal der forevises dokumentation for bestået kursus i buejagt.