Når fjeldørreden kommer ind i de grønlandske fjorde i juni måned er vi godt klar over, at lystfiskeren for længst har planlagt sin rejse, klargjort fluestængerne og pakket sit fiskegrej. Vi ved det, for de banker utålmodigt på døren i juli måned, så snart fiskene i stort antal trækker op i elvene for at reproducere.

Snart begynder en kort, intensiv sæson, hvor fjeldørrederne med kraftfulde vrid og lange løb trækker rundt med fiskerne i en duel, der udfordrer begge parter, og som ikke er uden sammenligning med den kamp, som atlanterhavslaksen kan diske op med.

Snart begynder en kort, intensiv sæson, hvor fjeldørrederne med kraftfulde vrid og lange løb trækker rundt med fiskerne i en duel

  • Lystfiskeriet foregår med kroge uden modhager, fiskerne tager kun de fisk, de kan spise undervejs på turen, og alle levende fangster udsættes igen.
  • Alt elvfiskeri kræver gyldigt fisketegn, og dette koster 75,- for et døgn og 200,- for en uge

ØRREDELVE I VESTGRØNLAND

I Vestgrønland er fiskeriet koncentreret omkring især Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq, hvor der er to håndfulde elve med stærke lystfiskeprofiler på kyststrækningen.

Fiskedestinationerne er vildmarksoplevelser, der kun kan nås med båd eller helikopter og hver elv har som regel ikke mere end 6 til 12 fiskere ad gangen, så denne lille gruppe nørder får adgang til eksklusive fjeldørred oplevelser, som man skal kigge langt efter i Nordeuropa og USA.

Lokale operatører med indgående kendskab til landskaberne og fiskeriet sørger for camps og transportlogistik i samarbejde med professionelle fiskeguider, og der er både fluefiskeri og fiskeri med spinnerstang i juli og august måned.

LYSTFISKERI I SYDGRØNLAND

Sydgrønland kaldes også Grønlands spisekammer, og lokalbefolkningen har siden de første immigranters ankomst kendt til elve rige på fjeldørreder i regionen.

Ved gården Ipiutaq nær Narsaq, og på elvene længere inde i Tunulliarfik, også kendt som Eriksfjord, er der fra midten af juli til september optimale forhold til brug af både spinner og fluestang. Ipiutaq er en hyggelig, mindre elv, mens andre klarvandede elve i området egner sig godt til fluefiskeri, og de uklare elve, der strømmer direkte fra indlandsisen, er gode til spinnerfiskeri.

Tilgængeligheden til de enkelte elve gør det muligt at købe dagsture, især fra Narsarsuaq, og vi oplever en del fiskere, der på den måde bruger området som en à la carte menu af muligheder, man kan kombinere efter eget behov.

  • Adgangen til stort set alle ørredelve kræver, at man enten flyver eller sejler til destinationen, og i den forbindelse skal du være opmærksom på, at ved sejlads skal både være godkendt til passagersejlads.
  • Implementeringen af en overordnet grønlandsk koncessionslov er undervejs, og dette vil i de kommende år styrke eksklusiviteten og produktkvaliteten yderligere.

LOKALKULTUR OG ELVFISKERI

Hvis du får tid til at kigge væk fra elven og har et øjeblik, hvor der ikke skal fortælles fiskeskrøner, så er det værd at dykke ned i de kulturelle oplevelser, som er en del af landskabet.

I Sydgrønland er nordbokulturens mange ruiner en påmindelse om skiftende bølger af indvandrere i en region nært forbundet med transatlantiske sejlruter, og nordboernes landbrugstraditioner lever videre i dag med gårdsamfund og fårehold.

I Vestgrønland er lokale familier kommet på flere af ørredelvene gennem generationer. Familier slår lejr eller kommer på besøg i weekenden henover sommeren, og du vil ofte opleve, at der ryges fisk i ovne bygget af naturmaterialer, folk går på rensdyrjagt, og der fortælles historier om fangst og familieforhold. Lokale og lystfiskere har samtidig vidt forskellige fiskepladser langs en elv med rigelig plads, så I kan færdes i området uden at forstyrre hinanden.