"Moskusoksen er det største landpattedyr i Grønland."

Det største landpattedyr i Grønland

Moskusoksen er det største landpattedyr i Grønland. Ved indflyvningen til Kangerlussuaq kan du være heldig at få et unikt glimt af en af de mange moskusflokke, der færdes i området.

Fra flyet kan det ligne store brunlige stenknolde - lige indtil de begynder at flytte på sig, så ved man, at det er moskusokser på op til 400 kilo.

Moskusokser ved Kangerlussuaq

Du skal ikke langt væk fra lufthavnsområdet i Kangerlussuaq, før der er gode muligheder for at se de store dyr lidt tættere på.

Det mest oplagte er at tage på en moskussafari. En lidt mere spektakulær mulighed var for år tilbage at se den ensomme tyr Willy på selve landingsbanen.

Dette er heldigvis ikke længere en mulighed, idet hverken Willy eller hans artsfæller har adgang. På Kangerlussuaq Museum kan du få flere oplysninger om Willys skæbne.

"På Kangerlussuaq Museum kan du få flere oplysninger om Willys skæbne."

"Umimmak, det grønlandske navn for moskusokse, betyder direkte oversat "den langskæggede"

Den langskæggede okse

Umimmak, det grønlandske navn for moskusokse, betyder direkte oversat "den langskæggede". Og det er blandt andet moskusoksens lange "skæg", grønlænderne kan udnytte. For af moskusoksens inderste lag pels, uldlaget, fremstilles et væld af eksklusivt kunsthåndværk og beklædning.