"Omkring 15 hvalarter forekommer regelmæssigt i grønlandske farvande."

Grønlands hvaler

Omkring 15 hvalarter forekommer regelmæssigt i grønlandske farvande, men kun tre af disse opholder sig i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Hvalarter som blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent.

Under kortvarige ophold i Grønland i sommerhalvåret er det som regel nogle helt andre hvalarter, man oftest ser, nemlig pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen.

Pukkelhval

Pukkelhvalen er på trods af sine op til 18 meter i længden og 30 tons i vægt akrobaten blandt de store hvaler.

Hvaler i alle aldre kaster sig ud af vandet og slår med halen og lufferne. Hvalen er let at kende på dens puklede rygfinne og hvide luffer, og den løfter ofte dens halefinne over vandet, når den skal dykke dybt.

Undersiden af halen har karakteristiske sort og hvide mønstre. Især ved Nuuk, Aasiaat og Qeqertarsuaq - men også ved Sisimiut, Maniitsoq og Paamiut - er der fra april til november særdeles gode muligheder for at se pukkelhvalen i dens jagt på fisk, blæksprutter og lyskrebs. I de senere år er pukkelhvalen også ofte set ved Ilulissat.


"Hvaler i alle aldre kaster sig ud af vandet og slår med halen og lufferne."

"Vågehvaler er set springe op af vandet, men det mest almindelige i grønlandske farvande er at se blåst og rygfinne."

Vågehval

Vågehvalen, som også kaldes sildepiskeren, er en relativt lille hval, der kun bliver op til 10 meter lang og max vejer 10 tons.

Vågehvaler er set springe op af vandet, men det mest almindelige i grønlandske farvande er at se blåst og rygfinne.

Hvalen ses i fjorde og langs kysterne i Syd- og Vestgrønland til og med Diskobugten - typisk fra maj til oktober. Vågehvaler er dog kendte for at kunne dukke op på unormale steder på unormale tidspunkter af året.

Der arrangeres ikke hvalsafari specielt efter vågehvaler, men man ser dem ofte på bådture.

Finhval

Finhvalen er med sine op til 27 meter verdens næstlængste dyreart kun overgået af blåhvalen.

Den kan veje op til 100 tons og den ses lejlighedsvis på bådudflugter især omkring Uummannaq, men også ved Qaqortoq og i Diskobugten samt af og til i de grønlandske fjorde.

Fisk, blæksprutter og små krebsdyr udgør dens primære fødekilder. Finhvalen løfter sjældent halen ved neddykning, men kan godt finde på at kaste sig op af vandet og slå med lufferne i vandet.

"Finhvalen er med sine op til 27 meter verdens næstlængste dyreart kun overgået af blåhvalen."

"I Grønland ser man i reglen kun tre hvaler om vinteren."

Winter whales

I Grønland ser man i reglen kun tre hvaler om vinteren og dele af forårssæsonen, men til gengæld har vi at gøre med nogle ganske særlige hvaler, der ikke ses mange andre steder i verden, nemlig grønlandshvalen, narhvalen og hvidhvalen.

Vinterhvaler

Grønlandshvalen er en arktisk hvalart, der typisk opholder sig i nærheden af Qeqertarsuaq ved Diskoøen i forårsmånederne for i midten af maj at sætte kursen mod den nordlige del af Baffinbugten, havet mellem Canada og Grønland.

Grønlandshvalen bliver op til 200 år gammel, og har i 1600-1700-tallet været hvalfangernes foretrukne byttedyr.

Hvalen kan veje op til 90 tons og måle max. 20 meter i længden. Sammenlignet med alle andre hvalarter, har grønlandshvalen det tykkeste spæklag (25-45 cm) og de længste barder (3,5 m).



"Grønlandshvalen bliver op til 200 år gammel."

"Narhvalstænder blev i middelalderen handlet som enhjørningehorn og var en meget skattet handelsvare mellem inuitter og nordboer."

Narhvalen

Narhvalen er en mellemstor tandhval, der typisk vejer mellem 800-1600 kg.

Den er mest kendt for dens karakteristiske venstresnoede stødtand, der hos enkelte hanner kan nå en længde på op til 3 meter - udover kropslængden på 4-5 meter.

Tænderne bruges blandt andet i parringskampe, hvor der til tider fægtes så kraftfuldt, at tænderne splintrer. Narhvalstænder blev i middelalderen handlet som enhjørningehorn og var en meget skattet handelsvare mellem inuitter og nordboer.

I Grønland ses narhvaler oftest i Melville-bugten, i området omkring Qaanaaq samt ved Nordøstgrønland.

Hvidhvalen

Hvidhvalen er ligesom narhvalen en mellemstor tandhval. Den måler mellem 3 til 5 meter og vejer typisk mellem 400-1500 kg.

Hvidhvalen ses ofte i mindre grupper på 5 til 10 dyr, men er set i flokke på flere tusinde dyr.

Hvidhvalen kan dykke ned til 600 meter i op til 15 minutter. Neddykning foregår typisk ved 5-6 flade dyk efterfulgt af dybere og dybere dyk efter fisk, blæksprutter og krebsdyr.

I Grønland ses hvidhvaler mellem Maniitsoq og Diskobugten samt ved Qaanaaq og Upernavik.



"Hvidhvalen kan dykke ned til 600 meter i op til 15 minutter."