"Qilakitsoq-mumierne er nok en af Grønlands mest berømte skatte."

Qilakitsoq-mumierne er nok en af Grønlands mest berømte skatte, og de er hengemt i et hjørne af Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. I denne video introducerer Bo Albrechtsen, bestyrelsessuppleant for nationalmuseet, de grønlandske mumier, som blev fundet nord for Disco Bay i Uummannaq-regionen.

Han taler om:

  • Mumierne og andre fund fra deres grave, herunder den mulige levende begravelse af den 6 måneder gamle baby
  • Livet i Thule-kulturen og inuitternes forhold til liv og død
  • Tabuer og tatoveringer dengang

ET HISTORISK GLIMT AF JÆGERKULTUREN FRA FORTIDEN

Qilakitsoq er en gammel inuit-bygd på Nuussuaq-halvøen på Grønlands vestkyst, cirka 450 km nord for polarcirklen. I 1972 fandt to brødre, der var på rypejagt, en række af omtrent 500 år gamle mumier i den samme grav under en klippeblotning. Takket været en kombination af den specielle placering på en nordvendt skråning, den tørre luft og de lave temperaturer, var de mumificerede jordiske rester særligt godt bevaret. Dette muliggjorde en succesfuld udgravning.

Der var seks kvinder og to børn, heriblandt et 6 måneder gammelt drengebarn, som alle var fuldt påklædte. Opdagelsen af de jordiske rester bragte megen ny viden vedrørende inuitternes livsførelse og deres tøj med sig. De otte var fuldt udstyrede til en lang rejse efter døden, idet det ifølge den tids tro blev betragtet som nødvendigt at være forberedt på at kunne jage, selv efter døden.

"Opdagelsen af de jordiske rester bragte megen ny viden vedrørende inuitternes livsførelse og deres tøj med sig."

Udstillet i Nuuk

De originale mumier udstilles nu på Nationalmuseum i Nuuk. Disse opdagelser har givet os en unik indsigt i en æra af Grønlands historie, som i øvrigt er meget sparsomt dokumenteret.

Udstillingen viser de forhold, under hvilke opdagelsen blev gjort, såvel som de mange andre tøjdele, som fulgte disse mennesker i graven for omkring 500 år siden.

Den mumie, der tiltrækker størst opmærksomhed, er den seks måneder gamle baby, som muligvis blev begravet levende. Tidligere, hvis moderen døde, og ingen anden var i stand til at tage sig af babyen, havde samfundet intet andet valg end at begrave babyen sammen med moderen for at skåne den for en langsom død. Qilakitsoq-mumierne røber meget omkring inuitternes forhold til liv og død - og om, at der ofte måtte tages svære beslutninger i hårde tider.

"Den mumie, der tiltrækker størst opmærksomhed, er den seks måneder gamle baby, som muligvis blev begravet levende."