Narsarsuaq betyder "den store slette" og i et bjergrigt land som Grønland med få store, flade strækninger, var det meget naturligt, at Sydgrønlands internationale lufthavn kom til at ligge lige her. Narsarsuaq blev anlagt i 1941 som amerikansk luftbase kun 9 km væk fra Indlandsisen - eller omkring 3-4 timer til fods gennem den frodige "Blomsterdal", hvor sydgrønlandske fåreholdere dyrker græs til vinterfoder.
Omkranset af fjelde og gletsjere
Omtrent 160 mennesker bor og arbejder i lufthavnsområdet, hvor der også findes hotel, vandrehjem, butik, café og en sygeplejestation. Fjeldene, der omgiver den store slette, er op til 500 meter høje, men man behøver ikke at skulle så højt op for at nyde den betagende udsigt mod Indlandsisens gletsjere. Selve landingsbanen ligger nærmest i direkte forlængelse af en af disse isstrømme.
Fakta om
Narsarsuaq
Indbyggere: 160 indbyggere i bygden.
Stedet vrimler med nordboruiner, og det var her Erik Den Røde slog sig ned. Stedet kaldte han Brattahlid, og her blev Grønlands - og Nordamerikas - første kristne kirke rejst.