Ittoqqortoormiit ligger ved Scoresby Sund, som med sine sidefjorde er det største fjordkompleks i verden og samtidig verdens længste fjord. Befolkningen i Ittoqqortoormiit bor i selve byen, mens der ikke længere bor nogen permanent i de nærliggende bygder Itterajivit/Kap Hope og Uunartoq/Kap Tobin. Der kommer kun få turister til dette afsidesliggende område, hvor vinteren er lang og havet er frosset til ni måneder af året.
Ittoqqortoormiits historie
Ittoqqortoormiit, som tidligere kaldtes Scoresbysund, er en af de yngste byer i Grønland og sammen med Qaanaaq de mest isolerede. Byen blev anlagt i 1925 af tilflyttere fra Tasiilaq på opfordring af polarforskeren Ejnar Mikkelsen. Årsagen var, at Tasiilaq var blevet for stor i forhold til fangstmuligheder efter især sæler. Allerede dengang var Ittoqqortoormiit-området kendt for sine gode jagtmuligheder på sæler, hvalrosser og isbjørne, og fangst er den dag i dag fortsat hovederhvervet sammen med turisme.
Fakta om
Ittoqqortoormiit
Indbyggere: 472 i byen
Hvalrusbugten har en overraskende bred og fin sand- og grusstrand. Vinterbadere og andre hårdføre kan gøre som nogle af de lokale: snuppe sig en dukkert her.