National park National park
NORD
GRØNLAND
region_nord

Nordgrønland er midnatssolens og hundeslædernes land. Et overflødigshedshorn af arktiske oplevelser med kæmpemæssige isfjelde, nogle af verdens hurtigste gletsjere og Ilulissat Isfjord, hædret med en plads på Unescos verdensarvsliste.
Hele sommeren er solen på himlen i alle døgnets timer, og hav og fjorde indbyder til fantastiske sejlture med masser af sæler og hvaler. Om vinteren suser hundeslæder over stok og sten gennem det hvide landskab. Især længst mod nord er hundeslæden stadig et vigtigt transportmiddel, når fangerne skal ud på isen og fiske efter hellefisk i havets frodige spisekammer.

04e_hundeslæde

Hundeslæden spiller fortsat en vigtig rolle som transportmiddel for fangere på jagt. Fangerne tager dog også gerne turister med på tur. Du kan vælge mellem dagsture og ugelange slæderejser med overnatning i hytte. På Lyngmarksbræen på Diskoøen kan du som det eneste sted i Grønland køre hundeslæde om sommeren - sågar i midnatssol. Hundeslæden i Vest- og Nordgrønland er anderledes end i Øst. Her er hundene spændt for slæden i en bred vifte, tilpasset kørsel på havis og hård sne.

inukultur

 

I Grønland er fortiden aldrig fjern, og i alle byer oplever du eksempler på landets stærke kultur. Jo længere du kommer mod nord, jo mere synlig er den. Du oplever inuitkulturen på museer, i kulturhuset i Ilulissat, på kunstudstillinger, i kunsthåndværk, i musik og teater, ofte formidlet gennem nye udtryk og nye former. Grundlæggende var naturen allestedsnærværende og udstyret med en særlig livskraft, en indre energi.

01e_Tæt på befolkningen

Grønlands gæstfrihed er velkendt, og har du lyst til at besøge et grønlandsk hjem, kan du i mange nordgrønlandske byer og bygder komme til "kaffemik". Nærkontakten kan du også opleve på en sejltur. Turistbådene er ikke så store, og skipper er ofte parat til at fortælle og svare på spørgsmål, hvis ikke der er guide med om bord. Flere byer har også tilbud om privat indkvartering, og det giver en god mulighed for se, hvordan et grønlandsk hjem ser ud.

05e_ilulissatisfjord

Overalt i Grønland kan du opleve gletsjere, og nogle kan du sågar komme meget tæt på. I Nordgrønland findes nogle af de hurtigste - Store Qarajaq i Uummannaq og den galopperende gletsjer på Diskoøen, som på bare fire år bevægede sig 10 km ned i selve dalen. Men den kendeste af dem alle er bræen Sermeq Kujalleq i Ilullissat Isfjord. Hver dag brækker enorme isfjelde af og driver gennem den smalle fjord, ud mod Diskobugten,  med en hastighed på næsten 20 meter i døgnet.

ilumidnatssol1

Om sommeren er solen på himlen alle døgnets 24 timer, og jo længere mod nord, jo længere varer den lyse periode. I Qaanaaq længst mod nord er der midnatssol fra den 25. 4 til den 18.8

I Upernavik er der midnatssol fra den 9.5 til den 5.8, mens perioden i Uummannaq går fra den  17.5 til den 28.7. Længere mod syd er der i Qeqertarsuaq,  Ilulissat Qasigiannguit og Aasiaat midnatssol fra den 27.5 til den 18.7

02e_hiking

I Grønland skal du ikke vandre længe, før du er midt i en enestående natur. Gode vandreruter med spændende dagsruter findes ved de fleste byer i Nordgrønland. For eksempel kan du fra Ilulissat vandre til bygden Oqaatsut/Rodebay, der ligger i en afstand på ca. 7-8 timers vandring. Her kan du sågar bestille overnatning i en hytte, så du er klar næste dag til turen retur. Vælg også guidede ture, hvor turen beriges med lokal ekspertise om dyr- og planteliv, geologi og glaciologi.

Arctic Palerfik

Når Arctic Palerfik finder sted, er det tegn på, at vinteren er ved at være forbi. Tag med på årets sidste hundeslædetur ind i Ilulissats smukke hvide bagland. Om sommeren står der orienteringsløb på programmet. Arctic Midnight Orienteering er både et arktisk mesterskab og det uofficielle grønlandske mesterskab. Løbet foregår tæt ved den UNESCO-fredede Ilulissat Isfjord.

Midnight Orienteering

Arctic Midnight Orienteering er både et arktisk mesterskab og det uofficielle grønlandske mesterskab. Løbet foregår tæt ved den UNESCO-fredede Ilulissat Isfjord.

07b_kayaking

Et er at sejle i havkajak i roligt farvand med lune vandtemperaturer, noget helt andet er at sejle i isfyldt farvand, hvor mødet med selv små "isklumper" kan få dramatiske følger. Turene foregår oftest i beskyttede områder med erfarne turledere. I Nordgrønland er der muligheder for kajaksejlads i de fleste byer. Blandt andet er de 100 øer ved Upernavik et fantastisk område, og også skærgården ved Aasiaat er en af de meget populære destinationer for kajakroere.

02c_Museer

Det kan være svært at forestille sig, hvordan inuit har levet og overlevet i den arktiske verden? Find en del af svaret på de lokale bymuseer. I tilknytning til museerne findes også de særlige tørvehuse, som helt op til midten af 50'erne har huset grønlændere. I Ilulissat kan du tillige besøge et kunstmuseum med malerier af den berømte, naturalistiske grønlandsmaler Emanuel A. Petersen. De nordgrønlandske kirker er også et besøg værd.

01d_Guidet sightseen

Tag på byrundtur i Ilulissat. Allerbedst med guide, som kan fortælle de gode lokale historier. På byvandringen hører du om byens historie, om kultur og om det moderne liv 300 km nord for polarcirklen. I kommer forbi fiskerne på havnen og oplever stemningen på "brættet". Turen fortsætter igennem den gamle kolonidel, forbi Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.

01f_Grønlandsk gastronomi

I gourmetkøkkenet i Restaurant Ulo tryller landets bedste kokke mesterligt med de fineste råvarer. Også Hotel Hvide Falk og Hotel Icefjord er med i et fornemt opløb om mad i særklasse og vidunderlig udsigt som tilbehør. En utrolig kulinarisk oplevelse er også Restaurant H8 ved Rodebay, som nås med skib fra Ilulissat.

04g_souvenir shopping

I de nordgrønlandske byer finder du små, driftige forretninger og værksteder med kunsthåndværk. Kik forbi og hør om traditionerne. Næsten alle naturens materialer indgår i den grønlandske håndværkstradition. De grønlandske souvenirs masseproduceres ikke. Der er tale om håndlavede kunsthåndværker, der er formet og designet af kunstnere - præget af traditioner og skikke, men som hver især formår at sætte deres helt eget aftryk.

04a_helikopter

Forestil dig Isfjorden - tæt pakket med is. Presset fra bræen er enormt, og det er svært at se, hvor bræen stopper, og fjorden begynder. Alligevel kan man med det blotte øje se den kolossale ismasse bevæge sig ud af fjorden! Allerbedst er dette storslåede syn fra en helikopter. Ca. 50 øst for Ilulissat lander helikopteren på isen og du stiger ud. Sagt. Et fascinerende syn.

01c_saling

I et land hvor ingen byer er forbundet med veje, spiller sejlads en helt særlig rolle. Det er en ligeså naturlig del af hverdagen som bilkørsel er for andre. Stort set fra alle byer og bygder i Nordgrønland kan du komme på udflugter med båd til steder, hvor du ellers aldrig ville komme. Tæt på fuglefjelde, hvaler og isbjerge. Nyd frokosten om bord eller en picnic på fjeldet, mens skipper fortæller om området, dyrelivet, kulturminderne og de gode lokale historier.

01nordlys.jpg

Når nordlyset bølger på himlen, får oplevelsen på hundeslæden en ekstra dimension. Så det er bare at læne sig tilbage på det lune rensdyrskind og nyde sneens knirken, mens farverne udfolder sig på den mørke himmel. I vinterperioden er nordlyset en flittig gæst på himlen. Gamle sagn fortæller, at det smukke himmelfænomen skyldes afdøde sjæles spil med et hvalroskranie. Der findes dog mere nøgterne og videnskabelige forklaringer.

iluisbjerg

Isbjerge i op til 100 meters højde knejser hvidt og stolt over havoverfladen. Dette syn er ikke usædvanligt i Nordgrønland, hvor isfjeldene er gigantiske og formerne dramatiske. De store isbjerge stammer alle fra bræerne ved indlandsisens kant dybt inde i fjordene, hvorfra de bevæger sig ud af driver mod Atlanterhavet på deres lange rejse mod sydvest. Isbjergene har lyd, de knager og de brager, når de roterer og knækker.

02a_icesheet

Isen er allestedsnærværende. Som isfjelde og isskosser i havet, som spektakulært underlag på en vandre-eller helikopetertur, eller på sejlture i fjordene, hvor isen i form af gigantiske gletsjere presses ud mod kysten af tyngdekraften fra iskappen.  I Nordgrønland findes nogle af verdens hurtigste gletsjere, og det er også her, du finder de gigantiske isfjelde som sejler ud gennem Ilulissat Isfjord. Ikke uden grund er fjorden optaget på Unescos verdensarvsliste.

10g_hvalsafari

I sommerperioden er det stort set umuligt at forlade Nordgrønland uden mindst en gang at opleve de kæmpemæssige havdyr - vågehvaler, pukkelhvaler, finhvaler eller spækhuggere. Området har en lang og stolt hvalfangertradition, som formidles af guider og på museer. Fra midten af juli og til hen på efteråret er hvalsafari en oplagt aktivitet. Aasiaat er hvalernes by og det smukke skærgårdsområde, som omkranser byen, har traditionelt været kendt for sin store forekomst af hvaler.

iluhval

Du møder ofte dyr i den frie natur. Til havs, på land og i luften . Sæler svømmer overalt langs de grønlandske kyster, og 20 hvalarter lever i de grønlandske farvande. I Ilulissat er der masser af hvaler. Er du heldig ser du også polarræve og polarharer. Ravne er måske den fugl du hyppigst ser ud af Grønland 50 forskellige arter, mens den majestætiske havørn er et mere sjældent syn.

01b_cruse

I Uummannaq og Ilulissat lægger mange af de store internationale krydstogtskibe til. Og at tage søvejen er da også en fantastisk måde at opleve en stor del af det kæmpemæssige land på relativt kort tid. Nyd natursceneriet fra et krydstogtskib og få sjælen med under rejsen i Arktis. Fra skibets dæk oplever du både hvaler, isbjerge og landgange i de små byer og bygder.

01a_kystsejlads

Søvejen er Grønlands landevej og sejlads er en oplagt måde at opleve byer, bygder, isfjelde, hvaler stejle fjeldsider og isbræernes brusende vandfald. I Nordgrønland står Diskoline for den lokale sejlads mellem byerne ved Diskobugten, mens Arctic Umiaq Line tager sig af passagertrafikken mellem byer og bygder langs kysten fra Ilulissat i nord til Qaqortoq i syd.

05klatringmountaineering

Uummannaqs karakteristiske fjelde på Nuussuaq halvøen er lækkerier for klatrere. Generelt er juni-juli-august gode måneder at klatre i. Der er masser af dagslys - døgnet rundt, faktisk - og det er muligt at nå frem til de fleste steder med båd. Isøkser og gletsjerudstyr er afgørende at have med, og i det hele taget skal du altid tænke i optimalt udstyr. Det lokale turistkontor sidder inde med de bedste informationer om lige præcis det område, du er interesseret i.

03a_elvfiskeri

Fjeldørreder kan også fanges overalt i Nordgrønland. De fiskes typisk i elvmundinger eller på kanten mellem sø og elv. Som tommelfingerregel findes fjeldørrederne der, hvor koncentrationen af føde er størst, vandet er dybt nok til at dække rygfinnerne, hvor der er strøm, og hvor vandet er relativt stillestående. Kontakt turistkontorerne, som kan rådgive og anvise gode fiskesteder.

isfiskeri

En særlig vinteroplevelse er en tur på hundeslæde ud til fiskehullerne på de frosne fjorde i Nordgrønland. Her har mange lokale fiskere stadig deres daglige arbejdsplads. I Uummannaq er der kun få kilometers kørsel til de første fiskehuller på fjorden. I Ilulissat er det traditionsrige isfiskeri blevet mindre de senere år, da fjorden ofte er isfri om vinteren. Husk at medbringe en god madpakke og varm kaffe. Temperaturen kan let snige sig under de 20 minusgrader

01f_skiing

Nordgrønland er ikke umiddelbart en oplagt ski-destination, men her er dog masser af muligheder for at løbe på ski om vinteren. Der findes kun få egentlige langrendsløjper og præparerede spor. Til gengæld er der masser af sne, smuk natur og enorme vidder. For særligt eventyrlystne alpinister - med pengepungen i orden  - er heliskiing en ekslusiv oplevelse, der blandt andet tilbydes i Uummannaq.

04g_snowmobiling

Flere af de nordgrønlandske byer er ideelle til ture på snescooter. Prøv en tur i Uummannaqs flade snelandskab med isskosser og isfjelde som naturlige forhindringer. Tag på udflugt til en af byens syv omkringliggende bygder og hils på isfiskere på deres kølige arbejdsplads.

Terrænet i Aasiaat længere mod syd er varieret, og du kører både på søer og land. Måske møder du fiskere og fanger i gang med deres daglige gøremål.

06h_sports & events

Nordgrønlands natur skaber en unik ramme om mange af de events, der gennemføres hvert år. I Ilulissat kan landets gæster deltage i den traditionsrige hundeslædetur Arctic Palerfik, som er hundeslædeførernes afsked med vinteren. Senere på året afvikles Arctic Midnight Orienteering i midnatssol og høj himmel, og hvert år lægger Aasiaat fjelde til Aasiaat Midnight Sun Marathon. En mulighed er også at overvære de lokale og nationale mesterskaber i hundeslædeløb og kajak.

01c_diving

Vandet er koldt - mellem nul og fire grader, men oplevelsen enorm.  Arctic Dive Travel med base i Sisimiut tilbyder dykkerture af flere dages varighed - også i Diskobugten. Prøv for eksempel at dykke ved grundstødte isfjelde i midnatssol. Bliv ikke overrasket, hvis du støder på havkat, stenbider, skove af sukkertænger og mærkværdige søpølser. Dykning er en Grønlands nyere og mere sjældne aktivitetsmuligheder, som forudsætter en høj grad af professionelt udstyr og høj sikkerhed.

Mest besøgt i ...

Besøgskalender
De grønne barer indikerer, hvornår flest rejsende normalt kommer dertil i løbet af årets måneder.
Men tag ikke fejl; i Grønland har vi masser af plads til dig, din familie og dine venner - hele året rundt!

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

Areal

Den nordgrønlandske kommune Qaasuitsoq er arealmæssigt verdens største kommune med sine 660.000 km2.

Klima

Hele Grønland har arktisk klima, men der er betydelige forskelle på vejr og nedbørsmængder. I de nordlige egne er nedbørsmængden sparsom, under 250 mm om året. I Nordgrønland kan temperaturen ofte være minus 30 grader. Kulden føles dog ikke så kold, da luften er meget tør.

Naturfænomener

Nordlys, midnatssol/mørketid, isbjerge, fjordis, indlandsis, bræis, arktisk ørken, fønvinde.

Dyreliv

Overalt i Grønland lever barde- og tandhvaler, sæler, polarræve, sneharer og fugle - edderfugle, lommer, vandrefalk og alkefugle. Kongeedderfuglen lever primært nordpå, det samme gør skarven og polarlomvien. Rensdyr, polarulve og isbjørne lever også i nord, og hvalrosser kan i sjældne tilfælde ses i lavvandede områder på drivis. Jærven nævnes  også ofte mellem Upernavik og Uummannaq, men dokumentationen er begrænset. 

Vis på kort

video

Grønlandsvideoer

Her har vi samlet vores og andres bedste videoer om Grønland. Nyd dem!

Se videoer fra Grønland
weather

Aktuelt vejr

Nanortalik

Sol, 0°

    Sol

Narsaq

Sol, -1°

    Sol

Kangaatsiaq

Skyet og sol, -4°

    Skyet og sol

Qasigiannquit

Skyet og sol, -4°

    Skyet og sol

Ivittuut

Sol, -4°

    Sol

Upernavik

Sol, -8°

    Sol

Uummannaq

Sol, -6°

    Sol

Qeqertarsuaq

Sol, -4°

    Sol

Aasiaat

Sol, -3°

    Sol

Ilulissat

Sol, -4°

    Sol

Kangerlussuaq

Skyet og sol, -6°

    Skyet og sol

Sisimiut

Sol, -5°

    Sol

Maniitsoq

Sol, -3°

    Sol

Paamiut

Sol, -1°

    Sol

Narsarsuaq

Sol, -1°

    Sol

Qaqortoq

Sol, 1°

    Sol

Ittoqqortoormiit

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Tasiilaq

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Qaanaaq

Sol, -7°

    Sol

kulusuk

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Nuuk

Sol, -4°

    Sol

5 døgnsprognoseLæs om vejret i Grønland
mail

Tilmeld nyhedsbrev