National park National park
DESTINATION
ARCTIC CIRCLE
Heliski

Rough. Real. Remote.
Destination Arctic Circle er eventyrernes land og kombinationen af rå natur og kulturelle traditioner bringer dig helt ind under huden på det moderne Grønland.

Kangerlussuaqs unikke vej til Indlandsisen er indfaldsporten til klodens næststørste gletscher, og Sisimiut er vores basecamp for hundeslædeture, lystfiskeri og verdens hårdeste skiløb Arctic Circle Race.

Og er du til verdensklasse heliskiing, minicruises i den urimeligt smukke Evighedsfjord, hvalsaris i skærgårdene, eller vildmarksfiskeri, så er områderne omkring Maniitsoq og Kangaamiut uomgængelige.

04e_hundeslæde

Sisimiut og Kangerlussuaq er de to sydligste byer på vestkysten med mulighed for hundeslædekørsel. Området byder på et varieret udbud af få timers ture, dagsture og længere slæderejser, blandt andet den 180 km lange tur mellem Sisimiut og Kangerlussuaq med overnatning i fangsthytter. Slæden og hundene præger det moderne bybillede i lige så høj grad som snescooteren, bilen og båden, og de lokale slædeførere tager gerne turister med ud på ture. De bedste måneder for hundeslædekørsel er februar, marts og april.

02e_hiking

Er du klar til en vandreudfordring af de lidt større, så er turen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut værd at prøve. 180 km med overnatning i telt og fangsthytter. Denne vandrerute er en af klassikerne, men Destination Arctic Circle byder på mange andre muligheder. Gode vandrestøvler, vandrekort, varmt tøj og mad er et must - tørsten kan du slukke i kildevand undervejs.

02a_icesheet

 

I Destination Arctic Circle er du aldrig langt fra iskappens stejle væg. Fra Kangerlussuaq er der kun ca. 35 km dertil ad Grønland eneste vej, der fører direkte op til gletsjerfronten. Fra Kangerlussuaq kan du nå indlandsisen med bil, på vandring eller mountainbike. Du kan vælge at overnatte i særlige adventure camps på isen. Er du klar til det helt store eventyr, er det også herfra, at mange vælger at krydse det kolde istæppe.

01d_heliskiing

Destination Arctic Circles dramatiske landskaber omkring Maniitsoq og Kangaamiut har tilbud om heliskiing fra fjeldtop til havoverfalden.  Fra mange fjeldtoppe og nedkørsler er der direkte udsigt til havet. Området er jomfrueligt med masser af nedkørsler, hvor ingen højst sandsynligt tidligere har sat sine ski. Det er stejlt og dybt, 2000 meter lodret og af internationale heliski-entusiaster udråbt til et af verdens bedste.

03a_elvfiskeri

Destination Arctic har noget at landets bedste ørredfiskeri. Det skyldes især, at lokale har specialiseret sig inden for området, og blandt andet har etableret camps og er klar til at sejle ud til gode fjerntliggende elvstrækninger. Camps både ved Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq er placeret direkte ved elvenes udmundinger og består af telte og en fælles hytte med køkken og samlingssted. Her er du garanteret fisk, uanset om du forsøger dig med flue eller spinner.

07b_kayaking

Sisimiut har egen kajakklub, og af og til kan man opleve medlemmerne padle og øve sig i kajakvendinger. Forholdene for kajak-entusiaster er i top, blandt andet er der tilbud om en spændende tur langs Kangerlussuaqfjordens kystlinje. Maniitsoqs skærgårdsområde er helt perfekt, med gode landingssteder og fjorde i læ for vinden. Alle kan prøve at sejle. Steder hvor naturen er særlig barsk, forudsætter det imidlertid et godt kendskab og erfaringer med kajaksejlads.

02a_inuitkultur

Hvad er det – kultur? Og hvor findes den? Findes den i livet og sjælen på de mennesker, som gik på denne isbeklædte ø for 4.500 år siden? Findes den i ruinerne og ruterne, der beretter vore forfædres historie?

Eller lever kulturen på magisk vis i lyden af hundeslæderne, når de glider over den nyfaldne sne.

Hvor du end tager hen, skinner Destination Arctic Circles kulturhistorie igennem, og hverdagslivet i moderne byer som Sisimiut er indfaldsporten til en levende kultur, som favner vores nomadiske jægerfortid og blander den med nutidens arktiske verden.

02c_Museer

Det kan være svært at forestille sig, hvordan inuit har levet og overlevet gennem generationer  i den arktiske verden? Find en del af svaret på de lokale bymuseer. Uanset hvor lille byen er finder du et bymuseum og i tilknytning til det de særlige tørvehuse, som helt op til midten af 50'erne har huset grønlændere. På Sisimiut Museum har søfartshistorien særlig fokus. Spændende er også det lille flymuseum i Kangerlussuaq, som fortæller om basetiden før, under og efter 2. Verdenskrig.

01d_Guidet sightseen

Sisimiut er en arktisk cocktail af det traditionelle og moderne.  Besøg byens smukke kirke, hør om hvalfangst, kolonialisme og moderne grønlandsk byliv i Grønlands anden største by. I Kangerlussuaq - porten til Grønland - er en guidet tur til indlandsisen et must, Eller hvad en tur i en af Grønlands særdeles kuperede byer med besøg i byens kunstmuseeum, til Apussuit Ski Center, til Evighedsfjorden eller noget helt femte.

01e_Tæt på befolkningen

Grønlands gæstfrihed er velkendt, og har du lyst til at besøge et grønlandsk hjem, kan du i byer og bygder i Destination Arctic Circle komme til "kaffemik". Nærkontakten kan du også opleve på en sejltur. Turistbådene er ikke så store, og skipper er ofte parat til at fortælle og svare på spørgsmål, hvis ikke der er guide med om bord. Flere byer har også tilbud om privat indkvartering, og det giver en god mulighed for se, hvordan et grønlandsk hjem ser ud.

nuuk_whale

Hvaler er nogle af verdens potentielt ældste og største dyr, og at opleve dem i deres rette element er en særlig oplevelse. I Grønland lever 20 hvalarter. Stig ombord i et lille passagerskib og oplev legesyge pukkelhvaler og den mindre vågehval langs kysten i Destination Arctic Circle. Hvalsafari er en typisk sommeraktivitet. Om vinteren søger de væk og mod andre havområder. Bådene har ofte ekkolod med ombord for at lokalisere hvalerne og opfange deres sang.

ACR_wildlife

Destination Arctic Circle har rigt dyreliv, og her kan du opleve moskusokser, rensdyr, vandrefalke, og hvaler. Især moskusoksen er karakteristisk for området. En lille bestand på ca. 30 blev udsat i 1960'erne og har siden vokset sig stor. I dag lever ca. 10.000 dyr i området. Grønlands isolerede position har gjort indvandring af landpattedyr vanskelig, og der findes da også kun otte forskellige landpattedyr. Cirka 50 fuglearter yngler i Grønland, 160 arter er blot på sommervisit.

01b_cruse

I lufthavnsbyen Kangerlussuaq stiger krydstogtpassagerer af og på. Det er nemlig populært at sejle og og ned langs Grønlands kyster. Skibe i rutefart og på cruise gør det i fast rutefart og det samme gør et stigende antal internationale krydstogtskibe. Forklaringen er enkel. Søvejen er en fantastisk måde at opleve en stor del af Grønland på. Du får sjælen med under rejsen, oplever hvaler, isbjerge og landgange i de små byer og bygder og har tid og rum til at kapere de mange indtryk.

01a_kystsejlads

Passagerskibe fra Arctic Umiaq Line lægger blandt andet til i Maniitsooq og Sisimiut. De sejler i fast rutefart mellem Ilulissat i nord og Qaqortoq i syd. Undervejs er der nærmest garanti for at se både hvaler og isbjerge. Også livet om bord er noget for sig. Folk mødes, og det er ikke svært at komme i snak med de øvrige passagerer. Nogle er på vej til familie, andre skal på vennebesøg, på ferie eller noget helt femte.

01f_Grønlandsk gastronomi

Restaurant Nasaasaaq i Sismiut byder på specialiteter med lam, rensdyr, moskus, fisk, skaldyr og fugle, og måske kartofler og majroer dyrket i det sydlige Grønland. På Hotel Maniitsoq er landets råvarer også i højsædet. I Kangerlussuaq, hvor nordlyset er stærkest, er det en særlig oplevelse at slutte måltidet af med en grønlandsk kaffe. Den tilberedes med brændende Grand Marnier, som i miniformat afspejler de flammende naturscenerier lige uden for vinduet.

04g_souvenir shopping

Byer og bygder i Destination Arctic Circle har et bredt udbud af små, driftige forretninger og værksteder med kunsthåndværk. Kik forbi og hør om traditionerne. Næsten alle naturens materialer indgår i den grønlandske håndværkstradition. De grønlandske souvenirs masseproduceres ikke. Der er tale om håndlavede kunsthåndværker, der er formet og designet af kunstnere - præget af traditioner og skikke, men som hver især formår at sætte deres helt eget aftryk.

04a_helikopter

Helikopteren er som skabt til det grønlandske landskab, og at gå ombord, stige til vejrs og opleve is, gletsjere, dyr og dybe dale fra oven er en oplevelse i særklasse. Du følger med i det hele på landjorden, også i pilotens arbejde med knapper og håndtag. Fra Kangerlussuaq går turen over flokke af moskusokser, ind til isen, som også i fugleperspektiv er overvældende. Tag med på en ruteflyvning, en arrangeret udflugt eller lej din egen helikopter.

01c_saling

I et land hvor ingen byer er forbundet med veje, spiller sejlads en helt særlig rolle. Det er en ligeså naturlig del af hverdagen som bilkørsel er for andre. Stort set fra alle byer og bygder i Destination Arctic Circle kan du komme på udflugter med båd til steder, hvor du ellers aldrig ville komme. Tæt på fuglefjelde, hvaler og isbjerge og rundt i skærgården. Nyd frokosten om bord eller en picnic på fjeldet, mens skipper fortæller om området, dyrelivet og kulturminderne.

01nordlys.jpg

Nordlysets grøntonede farvepragt er et af naturens dejlige luner. Faktisk opstår nordlyset på alle tider af året, men det ses absolut bedst i vintermånederne. At stå under Grønlands tårnhøje himmel, og nyde himmellysets stille dans er en oplevelse for livet. På grund af det stabile klima er Kangerlussuaq et af de bedste steder, hvor man om efteråret og om vinteren kan opleve nordlys blafre hen over den mørke nattehimmel.

01midnatssol.jpg

I størstedelen af Destination Arctic Circle er der midnatssol. Fra den 27.5 til den 18.7 er solen på himlen alle døgnets 24 timer i Sisimiut og Kangerlussuaq. Maniitsoq ligger lige under grænsen for midnatssol, men har til gengæld mørketid ligesom de to andre byer. Mørketid betyder, at solen ikke kommer op over horisonten om vinteren. Det betyder dog ikke, at det er helt mørkt. Man ser bare ikke solen.

01c_diving

Destination Arctic Circle har specialiseret sig i arktisk dykning. Langs vestkysten i Sisimiut-området er der gode muligheder for fantastiske dyk med kig til farverige havbunde og spektakulære arktiske havskabninger. Bliv ikke overrasket, hvis du støder på havkat, stenbider, skove af sukkertænger og mærkværdige søpølser. Dykning er en Grønlands nyere og mere sjældne aktivitetsmuligheder, som forudsætter en høj grad af professionelt udstyr og høj sikkerhed.

ACR_climbing

Rappelling, klatring på fjelde og isklatring er oplagte klatreudfordringer i Destination Arctic Circle. Der er tilbud om organiserede ture og et udfordrende landskab til klatrere på egen hånd. De fleste klatreoplevelser i Grønland er "alpine" - relativt lange strækninger med en blanding af is, sne og klipper. Derfor må man tænke i baner hvor man klatrer så let som muligt og hvor ens udstyr er så alsidigt som muligt. Isøksen og gletsjerudstyret er meget ofte nødvendigt.

05h_moskus safari

Destination Arctic Circle har tilbud om måske verdens bedste moskusoksesafarier. Ikke alene oplever du de prægtige dyr, du kommer også rundt i et unikt naturområde formet af den enorme indlandsisen gennem millioner af år. Helt op til 10.000 moskusokser lever sammen med rensdyr, poarræve og sneharer mellem indlandsisen og Sisimiut i Kangerlussuaq og Maniitsoq-området. En typisk safari foregår i en firehjulstrukket lastbil gennem tundraen og langs floddalene.

ACR_skiing

Destination Arctic Circle er landets bedste, når det drejer sig om et varieret udbud af ski-oplevelser i Grønland. Fra februar til april er der i Sisimiut tilbud om langrend, alpint skiløb, snowboarding, langture mellem fjeldene eller henover Grønlands iskappe og den internationale tre dages langrends-event Arctic Circle Race. Længere sydpå i Maniitsoq kan sæsonen strækkes og fortsætte helt til juni-juli på Apussiut -gletsjeren, som er ideel til skitouring om sommeren.

04g_snowmobiling

Snescooterkørsel har sit kraftcentrum i Destination Arctic Circle. Området har landets største og mest tilgængelige fjeldzoner til snescooterkørsel, og der er snescooterkørsel for enhver smag. Drej på gashåndtaget, så går turen over frosne søer og fjorde, ad stejle fjelde, bølgende bakker, ruter og pulversne. Er du klar til en længere tur, så prøv vinteroplevelsen på de 180 km ad Arctic Circle Trail fra kystbyen Sisimiut til Kangerlussuaq - porten til Grønland.

06h_sports & events

Destination Arctic Circle har fokus på aktiv ferie, og området byder da også på events for de særligt seje. Det tre dages langrendsløb Arctic Circle Race har været afviklet i marts-april i snart 15 år og tiltrækker stadig ski-entusiaster fra hele verden.  Senere på året er der maratonløb på og ved indlandsisen. Her byder The Polar Circle Marathon på et helt specielt møde med "muren". En mulighed er også at overvære de lokale og nationale mesterskaber i hundeslædeløb og kajak.

02b_trophy hunting

Flere lokale outfittere i Destination Arctic Circle har specialiseret sig i at tage jægere med på trofæjagt. De hjælper til og sørger for alt. Trofæet tilfalder trofæjægeren, kødet tilfalder outfitteren, og denne arbejdsdeling har vist sig at passe begge parter godt. Vær opmærksom på temperaturer og vejrforhold. De har stor betydning for vildtets adfærd. Både moskusokse og vild ren bevæger sig mod isen, hvis det bliver for varmt.

Mest besøgt i ...

Besøgskalender
De grønne barer indikerer, hvornår flest rejsende normalt kommer dertil i løbet af årets måneder.
Men tag ikke fejl; i Grønland har vi masser af plads til dig, din familie og dine venner - hele året rundt!

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

Areal

Destination Arctic Circle er på størrelse med Grækenland og de 10.000 indbyggere er fordelt på byerne Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq samt fem mindre bygder.

Klima

Klimaet i Destination Arctic Circle er arktisk og langs kysten er somrene kølige og vintrene moderat kolde, mens det i bunden af fjordene er stabilt og fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre.

Lune havstrømme sydvest for Grønland holder havet åbent hele vinteren, og fjordene, der fryser til i løbet af vinteren, bryder først op sidst på foråret.

Naturfænomener

Nordlys, midnatssol, indlandsis, gletschere, frosne fjorde.

Dyreliv

I Kangerlussuaqs fjeldområder lever mere end 10.000 moskusokser og i hele regionen er der rensdyr, sneharer, ryper og polarræve.

Edderfugle, havørne, vandrefalke og mange typer havfugle er almindelige langs kysterne, og særligt talrige ved Maniitsoqs fuglefjelde.

Sæler findes langs hele kysten og pukkelhvaler er hyppige gæster i sommermånederne, mens flere hvalarter især kommer ind til kysten ved Kangaamiut og Maniitsoq.

Vis på kort

video

Grønlandsvideoer

Her har vi samlet vores og andres bedste videoer om Grønland. Nyd dem!

Se videoer fra Grønland
weather

Aktuelt vejr

Nanortalik

Sol, -1°

    Sol

Narsaq

Sol, -1°

    Sol

Kangaatsiaq

Overskyet, -6°

    Overskyet

Qasigiannquit

Skyet og sol, -6°

    Skyet og sol

Ivittuut

Sol, -5°

    Sol

Upernavik

Sol, -8°

    Sol

Uummannaq

Sol, -6°

    Sol

Qeqertarsuaq

Sol, -7°

    Sol

Aasiaat

Overskyet, -5°

    Overskyet

Ilulissat

Skyet og sol, -5°

    Skyet og sol

Kangerlussuaq

Skyet og sol, -7°

    Skyet og sol

Sisimiut

Sol, -6°

    Sol

Maniitsoq

Sol, -4°

    Sol

Paamiut

Sol, -2°

    Sol

Narsarsuaq

Skyet og sol, -1°

    Skyet og sol

Qaqortoq

Sol, -1°

    Sol

Ittoqqortoormiit

Sol, -1°

    Sol

Tasiilaq

Moderat sne, 1°

    Moderat sne

Qaanaaq

Sol, -8°

    Sol

kulusuk

Moderat sne, 0°

    Moderat sne

Nuuk

Sol, -3°

    Sol

5 døgnsprognoseLæs om vejret i Grønland
mail

Tilmeld nyhedsbrev