ULTIMA THULE

Polarfarere og digtere har længe romantiseret Qaanaaq som verdens øverste punkt, og fortidens filosoffer kaldte det Ultima Thule - eller den kendte verdens kant. Grønlændere kalder området Avanersuaq, det store nord, og Qaanaaq er vitterligt en del af Grønlands nordligste områder, men byen er samtidig langt fra udenfor rækkevidde. Du behøver med andre ord ikke at være en ekstrem eventyrer for at opleve Qaanaaq, selvom det skal siges, at en sund portion positiv åbenhed hjælper enhver på vej på disse kanter.

I Qaanaaq kan uformelle hverdagssamtaler nemlig pludselig blive til sejlture og hundeslæderejser med lokale fiskere, og den slags oplevelser kan erstatte andre destinationers mere organiserede turtilbud. På den måde viger fastlagte planer pladsen for serier af dage, hvor enhver eftermiddag bliver døren til nye eventyr, der sjældent er almindelige og som regel er overraskende.

"My first time in Greenland I stayed with a family in Qaanaaq. It was one of the best times in my life, and since then I have returned twice because I love it so much!"

  • Qaanaaq er Grønlands nordligste by og ligger blot 30 km fra Canada.
  • Qaanaaq har cirka 650 indbyggere plus dem, der bor i 4 omkringliggende bygder.
  • Der er 24-timers sollys i Qaaanaaq fra sidst i April til sidst i August.
  • Qaanaaq var ikke oprindeligt en grønlandsk by. Den blev etableret i 1953 da amerikanerne flyttede den lokale grønlandske befolkning fra Pituffik (og andre bygder) for at etablere Thule Air Base, der hvor Pituffik lå.

PIONÉRFOLKETS LAND

Qaanaaq har altid været en magnet for pionérfolk. Ligesom du formodentlig kommer til byen fordi en nysgerrig natur har ledt dig nordpå, så har rejselystne Inuit gennem mere end 4.500 skabt et nyt hjem i det høje nord.

Grønlændere i Qaanaaq er en vigtig del af Inuit identitetens fortællinger om kraftfulde pionérfolk,  og de betragtes ofte som stolte, stærke folk der associeres med traditioner såsom hundeslædekørsel, kunsthåndværk og kajakbaseret fangst.

Derfor er den sociale del af besøget i Qaanaaq måske den væsentligste del af oplevelsen, hverdagslivet og kulturen i landets yderste nord har sin egen særegne rytme, der er dybt forbundet med polarnattens og midnatssolens kontrastfyldte årstider.

UDFORSK QAANAAQS NATUR

Hundeslædekørsel er Qaanaaqs altdominerende vinteraktivitet. På disse breddegrader finder du Grønlands længste slædesæson, for selv når solen står på himlen døgnet rundt i foråret forbliver temperaturerne så tilpas lave, at havisen bliver liggende langt ind i sommerperioden.

Tag med en lokal fanger på isfiskeri og mærk den arktiske puls, når hundenes poter slår en rytme an på det frosne hav.Eller tag på en Qaanaaq-style hyggetur i retning af områdets særlige fjelde i syd, hvor trekantede toppe holder dine dagdrømme i live i måneder bagefter.

I den korte sommer kan du vandre ind i fjeldet bag Qaanaaq og få et overblik ud mod Baffin Bugten og hvis du får muligheden skal du også prøve at sejle en tur langs kystlinjen, der er fyldt med knejsende isfjelde, og tage på besøg i en af bygderne, der ligger endnu nordligere end Qaanaaq.

Når din tur til de nordligste lokalsamfund i Grønland slutter kan du tage fra Qaanaaq med viden om, at området langt fra er et ukendt land, og at byen snarere huser en særdeles imødekommende Inuit kultur på toppen af verden.

 

"In Qaanaaq, you are not out on the tundra or in the cold! But culture goes with nature and there is no closer marriage than that. This is a place to just live and see what evolves organically. Nature decides - not the watch and not the wallet."