TOPPEN AF ISFJELDET

Enhver by har noget som byen er berømt for og i Ilulissat er det uden tvivl, isfjeldene. Man har dog brug for flere hænder, hvis man skal tælle alle de årsager til at Ilulissat er langt mere end bare en by med nogle isfjelde. Naturelskere vil blive draget til vandreturene ude i bakkerne, når de hører naturen kalde. Vi tør vædde på, at du umuligt kan finde et sted at slå lejr, som ikke vil imponere dig. I byen og i nærliggende bygder, vil museer og lokale spisesteder tilfredsstille selv de mest kræsne.

”Du kan tage andre steder hen i verden og føle, der er et fast program, som du skal være en del af. Men i Ilulissat føles det som om du er på lige fod med det, de lokale foretager sig.”

  • Ilulissat blev grundlagt i 1741 som byen Jakobshavn. Med en befolkning på omtrent 4530 indbyggere er det Grønlands tredjestørste by.
  • Der er fire bygder som hører til Ilulissat og 3500 slædehunde.
  • Knud Rasmussen blev født i Ilulissat og hans barndomshjem er nu et museum helliget hans liv og hans mange ekspeditioner.
  • Ilulissat betyder ”isfjelde”.

ET ISFJELDS PARADIS

I Ilulissat er det ikke muligt, bare for et øjeblik, at glemme hvor tæt på man egentlig er til det fantastiske skue med alle isfjeldene lige udenfor byen. Selv når man lukker øjnene, så kan man høre isens knagen og buldren fra den ene ende af Ilulissat til den anden.

Der findes ikke nogen forkert måde at opleve isfjeldene på, men ligesom man har brug for to øjne for at kunne opfatte den rette afstand til tingene, så har man behov for at komme ud på flere eventyr for rigtigt at forstå isfjeldene ved Ilulissat. Det er kun, når man har set deres firskårne facon fra luften, følt sig meget lille når man er sejlet forbi på bådture og lugtet til isfjeldenes liflige duft på vandretur langs stedet, udpeget af UNESCO som en del af verdensarven, at man til fulde begynder at forstå Ilulissats isfjelde.

HUNDESLÆDEKØRSEL I ILULISSAT

Vinter i Ilulissat betyder hundeslædekørsel - en favorit blandt alle beboerne, både mennesker og hunde. Når temperaturen kommer for højt op begynder lokale folk for sjov at snøfte og nyse som om de er syge. Hvis man spørger dem hvad der er i vejen, vil de lidt frækt svare at de er allergiske over for sommeren! Ligesom slædehundene, der trækker utålmodigt på kæderne ved de første tegn på sne, så glæder slædekuskene sig ligeså meget til den kommende vintersæson med hundeslædekørsel.

Slædehundene syder af energi, og man mærker hvilket ryk det giver når man sidder på slæden for at opleve sit eget personlige Iditarod eventyr. Slædehundene elsker at løbe og de er totalt ligeglade med om lasten består af en ivrig turist eller en bunke grønlandske hellefisk. I århundreder har disse hunde trampet henover den tykke havis og den bløde sne. Landet og naturen er i deres blod og gener, så bare hold godt fast og lad dem gøre det de blev født til.

”Ilulissat er virkelig livlig, og folk virker glade. Jeg troede, at jeg ville blive imponeret over naturen og landskabet, men jeg havde ikke forventet at blive imponeret over selve byen!”

  • Isfjeldene i Disko bugten kommer fra gletsjeren ved Ilulissat, Sermeq Kujalleq, verdens hurtigste gletsjer. Den bevæger sig 40 meter om dagen og genererer omkring 46 kubikkilometer isfjelde om året.
  • Det er sandsynligt at isfjeldet, som var skyld i Titanics forlis, kom fra Ilulissat.
  • Der findes både tre og fire stjernes hoteller i Ilulissat. Et hotel har fem stjernede konference faciliteter. Der findes også både vandrehjemslignende indkvartering samt lejligheder.

EN MANGFOLDIG BY

Der er så meget mere ved Ilulissat end navnet afslører. Et af byens kælenavne er Gastronome Getaway, da der serveres forskellige retter hver aften. Nede ved havnen, ved siden af ​​Ilulissat isbræ, og ude i bygderne, er der udsigt til festmåltider når de friske ingredienser lander på de flammende grillelementer.

I dag hilser Ilulissat eventyrere, når de ankommer fra alle verdens hjørner, velkommen, men pukkelhvalerne er de allerførste sommergæster. Hvalsafari bådture lader dig se hvaler, medens de tumler rundt og leger skjul i deres naturlige miljø.

Men glem ikke fodboldspillerne som befinder sig på land. Grønlænderne elsker konkurrence og man kan høre jublende stemmer brøle fra sportshal og fodboldbane mangt en lørdag formiddag. Samfundet bakker op omkring kampene og familiemedlemmer og venner står på sidelinjen indhyllet i det valgte holds farver. God musik og livlig polka dans er altid den perfekte afslutning på dagen.