Med et areal på 972.000 km² er Grønlands Nationalpark verdens største. Arealet svarer næsten til størrelsen af Frankrig og Spanien tilsammen og omfatter hele den nordøstlige del af Grønland nord for Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og strækker sig fra Knud Rasmussens land i nord til Mesters Vig i øst.

Kyststrækningen er på i alt 18.000 km og inkluderer både de højeste dele af den nordlige halvkugles største iskappe og verdens nordligste landområder. Her har forskellige Inuitkulturer gennem tusinder af år levet og overlevet takket være de højarktiske dyrearter.

Her har forskellige Inuitkulturer gennem tusinder af år levet og overlevet takket være de højarktiske dyrearter.

De eneste der bor fast i det enorme område, er en lille gruppe mennesker på i alt ca. 40 personer.

Mindre end 50 fastboende

I dag er fangerne fra Ittoqqortoormiit de eneste, som har regelmæssig adgang til området. De tager på hundeslædeture og går på jagt i Nationalparken, som stort set ellers er ubeboet. De eneste der bor fast i det enorme område, er en lille gruppe mennesker på i alt ca. 40 personer fordelt på fem bosættelser. Det drejer sig om personalet på vejr- og overvågningsstationer.

Overvågning

Slædepatruljen Sirius har hovedbase ved Daneborg i Nordøstgrønland. Patruljen har til opgave at overvåge området på hundeslæderejser og sejlads. Samtidig skal de føre kontrol med ekspeditioner og fredningsbestemmelser i nationalparken. Vejrstationerne på Station Nord og i Danmarkshavn er også bemandet. Hovedopgaven for personalet i Danmarkshavn er to gange i døgnet at opsende en vejrballon med måleinstrumenter. Også Mesters Vig er bemandet - især om sommeren er der livlig aktivitet i den gamle mineby.

  • Verdens største nationalpark.
  • Areal: 972.000 km²
  • Kyststrækning på 18.000 km.
  • Indbyggere: Mindre end 50 fastboende.
  • Overvåges af Slædepatruljen Sirius.

I det hele taget er Nationalparken hvert år mål for et større antal videnskabelige ekspeditioner.

Forskning

Forskningsstationen Zackenberg ligger cirka 450 km nord for Ittoqqortoormiit. Her overvåger og forsker man i effekterne af klimaforandringerne. Stationen ligger i en højarktisk klimazone, der reagerer tidligere end andre zoner på ændringer i det globale vejr. I det hele taget er Nationalparken hvert år mål for et større antal videnskabelige ekspeditioner. Området er rigt på arktisk dyre- og planteliv, og flere kommer også for at forske i de mange spor fra fortidens bosættelser. Langs den tusindkilometer lange kyst ligger resterne af gamle inuitbopladser, hvoraf flere er tusind år gamle.