MED ØRNENS LIVSKRAFT

Det er ikke enhver by i Grønland, der kan bryste sig af at have en skytsengel fra dyreriget. Men det kan Paamiut. Havørnen, Nattoralik, er almindeligt forekommende i Paamiut og byens indbyggere har et stærkt bånd til den. Unge mennesker navngiver deres fodbold- og håndboldhånd efter Nattoralik, og ørnen er på mange måde byens maskot, så er der er god grund til at udforske dyrelivet omkring Paamiut - især fordi det hedder sig, at det er lykkebringende for den, der ser denne himlens konge.

Ligesom med den fritsvævende havørn er Paamiut også en uafhængig og særegen by. Den er kendt for sit mystiske men hyggelige tågede vejr og en fin blanding af gamle og nye kulturudtryk i et landskab på tærsklen til stor natur. Gå en tur blandt det gamle kvarters idylliske bygninger og mød kvinder, der samler tusindvis af perler og stykker af sælskind til de ekstraordinære nationaldragter, som endnu bruges den dag i dag. Eller fald i snak med lokale i byen og få et unikt perspektiv på hverdagslivet - og hvis du er åben og venlig kan vi ikke afvise, at du kan lande en invitation til en lokal kaffemik!

Ørnen er på mange måde byens maskot, så er der er god grund til at udforske dyrelivet omkring Paamiut - især fordi det hedder sig, at det er lykkebringende for den, der ser denne himlens konge.

”Jeg havde en god oplevelse i Paamiut. Jeg mødte en lille dreng som gav mig en krone. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg sagde; ’tak’! Så kiggede jeg på den – datoen var mit fødselsår!”

PAAMIUTS FJELDE OG FJORDE

Det er ikke kun havørnen, der er højtflyvende - også Paamiuts natur sigter mod himlen. Om vinteren omdanner usædvanlige mængder sne baglandet til en snerig legeplads for både langrendsløbere og turskiløbere, og der er uberørt fjeld nok til alle, som vil have sin egen bid af Grønland.

Når sneen er smeltet og sommeren kommer dukker vandreruter forsigtigt frem og indbyder til at bestige en fjeldtop, hvorfra du kan føle dig som en eventyrer på toppen af verden, eller du kan følge et af sporene ind i landet og plukke vild kvan på din vej.

UDENFOR ALFARVEJ

Paamiut er hovedstadregionens velholdte hemmelighed. Mens de større byer tiltrækker gæster, der leder efter rejseoplevelser rige på kendte seværdigheder, har Paamiut en tendens til at tiltrække besøgende, der gerne vil lidt væk fra den slagne vej for at få et anderledes billede af Grønland.

De lokale i Paamiut er altid åbne overfor besøgende og skaber hurtigt venskaber med udefrakommende. De har en evne til at spotte rejsende så snart de ankommer, så bliv ikke overrasket, hvis du hurtigt tages ind under en lokal vinge, for lokalbefolkningen er stolte af deres by og deler gerne deres viden om byens spændende steder.

  • Paamiut blev grundlagt i 1742 og har cirka 1.500 indbyggere.
  • Byens navn betyder “Folket ved mundingen” og det refererer til byens placering ved mundingen af Kuannersooq fjord.
  • Paamiut er et særligt godt sted hvis man vil se havørne.
  • Paamiut er kendt for sin smukke gamle trækirke.
  • Byens hotel hedder Hotel Ivaana.
  • Arctic Umiaqs færge lægger til i Paamiut to gange ugentligt - i nordgående og i sydgående retning.
  • Paamiut har en dagligvarebutik og et supermarked.
  • Paamiut Taxi har telefon +299 25 53 63.

SÆRLIGE STEDER I PAAMIUT

Sightseeing i Paamiut handler om at nye skønheden i de simple oplevelser. Find vej til den kunstnerisk udførte kirke og forestil dig, hvordan det er at opføre en sådan bygning i et land uden træer. Eller stop på den farverige bro i bymidten og lyt til elven, der rinder gennem byen. Hvis du lukker øjnene kan du måske se folkene der i gammel tid kom hertil for at vaske tøj og tale om dagen og vejen.