Gennem årtier har Grønlands næststørste by Sisimiut udviklet en unik snescooterkultur, så der i et lokalsamfund med 5.500 indbyggere i dag er mere end 700 snescootere, og maskinerne bruges til alt fra hverdagstransport og fritidskørsel til jagttransport og ekstremsport.
... fra hverdagstransport og fritidskørsel til jagttransport og ekstremsport.
Continues further down the page...
Vinteren lige nord for Polarcirklen varer fra slutningen af november til begyndelsen af maj, og fordi baglandet omkring Sisimiut er let tilgængeligt direkte fra bygrænsen og hele vejen til den internationale lufthavn i Kangerlussuaq og videre til kanten af indlandsisen, så er der mildest talt plads nok til at udforske de sneklædte fjelde.
Den lokale virksomhed Sirius Greenland startede for nylig en helt ny service med en snescooter, der nok bedst kan beskrives som en snebus på larvebånd, og denne for Grønland unikke maskine har fået selv lokalbefolkningen i det ellers så snescootervante Sisimiut til at kigge en ekstra gang. Sirius Greenland tilbyder nu ture med op til 12 passagerer på enten oplevelsesture i baglandet eller som shuttle til og fra skicenteret seks kilometer øst for byen.
Snescooterkørsel har længe været en fritidsaktivitet, som først og fremmest var tilgængelig for lokale med deres eget udstyr. Men udlejning af snescootere og guidede ture begynder at få fodfæste i byen, så hvis du leder efter et adrenalin eventyr eller en hyggelig køretur i baglandet vil vi helt klart anbefale at udforske mulighederne for snescooterkørsel i Sisimiut.