"Hvad der skete med nordboerne er stadig et mysterium."

Under ledelse af høvdingen Erik den Røde var omkring 600 mænd, kvinder og børn rejst ud med husdyr og byggematerialer for at slå sig ned i de grønne fjorde i Sydgrønland.

Da Erik den Røde navngav Grønland

Erik havde udforsket de sydgrønlandske fjorde i årene før og fundet god og ubeboet jord. Han kaldte landet for Grønland for lettere at kunne overbevise folk om at rejse med, men også fordi det passede godt.

Island, som mange i dag tænker på som mere grønt og varmt end Grønland, blev navngivet efter de mange isbræer, der præger landskabet i det centrale og sydlige Island. Grønland fik sit navn, fordi de sydgrønlandske fjorde var så frodige i forhold til det land, Erik kendte fra Nordvest Island. På denne måde blev den første forbindelse mellem Island og Grønland etableret.

Han kaldte landet for Grønland for lettere at kunne overbevise folk om at rejse med."

"Her kan man i dag se både de gamle ruiner og nye rekonstruktioner."

Kom til Vikingernes Grønland fra Reykjavik

Hvor rejsen for 1000 år siden skete med sejlskib i ofte voldsomt og isfyldt farvand, kan man i dag flyve direkte med Air Iceland fra Reykjavik til Narsarsuaq. Derfra er der kun en kort sejltur til Qassiarsuk, hvor Erik den Rødes gamle høvdingesæde Brattahlid lå.

Her kan man i dag se både de gamle ruiner og nye rekonstruktioner af Erik den Rødes gård og den første kristne kirke i Nordamerika, Tjodhildes Kirke. Det var også fra Qassiarsuk, at Eriks søn, Leif den Lykkelige, drog ud på sin berømte opdagelsesrejse til Vinland.

Følg Vikingernes fodspor i Sydgrønland

I de næsten 500 år nordboerne var i Grønland byggede de kirker, gårde og anlagde marker i det meste af Sydvest Grønland fra Kap Farvel til Nuuk Fjorden. Når man i dag vandrer mellem fåreholderstederne i Sydgrønland ser man spor efter nordboerne mange steder.

Næsten alle moderne fåreholdersteder ligger ved siden af ruinerne fra en nordbo gård, og mange marker, der dyrkes i dag blev oprindeligt ryddet for sten med håndkraft at nordboerne. Når man overnatter på et af fåreholderstederne, i Qassiarsuk eller Igaliku skal der ikke meget fantasi til for at opleve landet som de første nordboer så det.

I bygden Igaliku lå det gamle bispesæde Gardar, der fra 1126 e.v.t. var Grønlands bispegård og domkirke. Da stedet blev bosat igen i det 18. Århundrede blev mange af nordboernes byggesten genbrugt til at opføre Igaliku’s helt unikke stenhuse.

"Næsten alle moderne fåreholdersteder ligger ved siden af ruinerne fra en nordbo gård."

"Tæt ved Qaqortoq ligger den mest imponerende nordbo ruin, Hvalsey Kirke."

Det sidste livstegn fra Vikingerne i Grønland

Tæt ved Qaqortoq ligger den mest imponerende nordbo ruin, Hvalsey Kirke og festsal. Står man inde i kirkeruinen er det nemt at forestille sig, hvordan rummet fyldtes med middelalderbønder og stormænd, mens præsten messede på latin til brylluppet mellem det islandske par Sigrid Bjørnsdottir og Thorstein Olafsson i 1408, der var blæst ud af kurs på vej til Island. Beskrivelsen af brylluppet er det sidste livstegn fra nordboerne i Grønland.

Hvad der skete med nordboerne er stadig et mysterium. Kom, oplev vikingernes Grønland og vær selv med til at gætte på, hvad der blev af de sidste nordboer…