Forår i Grønland

Hjertet banker og kameraet er klar til at skyde løs. Der er noget meget spændende over at vente på den kolossale hval, som man ved lurer lige under overfladen.

"Qeqertarsuaq - hvalernes paradis."

"Begejstringen spreder sig blandt bådens gæster og kameraet klikker løs."

Forårsluften er klar og solen skinner lavt over horisonten i hvalernes paradis, Qeqertarsuaq. Gæsterne i båden venter spændt. De skimter efter et glimt af en hvalfinne i det spejlblanke vand. Hvem bliver den første til at spotte hvalen og får jeg mon taget det bedste billede?

Pludselig stiger den op. Et kæmpe havdyr, der tager pusten fra alle. Pukkelhvaler er blandt de mest fotogene af alle hvaler. Den klasker sin enorme hvide luffe ned på vandoverfladen med et brag, måske for at signalere til de andre hvaler.

Begejstringen spreder sig blandt bådens gæster og kameraet klikker løs.

Oplev hvalsafari

Hvalsafari kan opleves stort set alle steder i Grønland med charter- og fiskebåde. Du sejler ud til de steder hvor hvalerne oftest ses og hvor de er vante til at få besøg af bådene.

I sommerhalvåret, er det oftest pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen som du ser langs Grønlands kyster. Om foråret kan man være heldig at se den enorme, 18 meter lange og 100 tons tunge, Grønlandshval i Diskobugten.

Et godt sted at tage på hvalsafari er havet ud for Qeqertarsuaq (Godhavn), som ligger på Diskoøen. World of Greenland tilbyder hvalsafari i området.

"I sommerhalvåret, er det oftest pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen som du kan hilse på."

HVORDAN KOMMER MAN DERTIL?

Du kan komme til Diskobugten og omegn med Air Greenland. Besøg deres hjemmeside her:

www.airgreenland.dk

Diskobugten: Hvalernes paradis

Diskobugten er et kendt forårsmødested for de store hvaler. Hvalerne kan især ses om foråret og om sommeren:

Pukkelhvalen - akrobaten blandt hvalerne, kan opleves i Grønland fra april til november. Den legesyge hval kan ses i både Øst- og Vestgrønland i løbet af sommerhalvåret. 

Vågehvalen eller som den kaldes i Grønland; “sildepiskeren”, ses ligeledes i fjorde langs hele sydøst- og vestkysten fra maj til oktober.

Finhvalen, den næst største dyr i den nordlige halvkugle - kun overgået af Blåhvalen - befinder sig i både Øst- og Vestgrønland fra maj til december.

Grønlandshvalen lever udelukkende i det arktiske stillehav. Den flytter sig mellem sommer- og vinter spisestederne og indtager som regel Diskobugten, især omkring april.

Vidste du at Grønlandshvalen kan blive op til 250 år gammel?