Flightseeing i Ilulissat

Et fugleperspektiv over Ilulissats knejsende slotte af isbjerge spredt ud i havet giver helt sikkert et andet perspektiv. Frosne vandlegemer dominerer stadig Grønlands kolde landskab, selv fra luften!

 

Jeg fik muligheden for at tage en helikoptertur en fin sommerdag i Ilulissat. Skyerne var blå, solen stod højt på himlen, og der var ingen vind. Der fandtes ingen bedre dag til at tage på et Kangia Classic flightseeing-eventyr.

 

Du starter dit eventyr fra den lokale lufthavn. Din pilot hilser dig og de andre passagerer velkommen og fortæller jer, hvordan en flightseeing-tur forløber. Din flyvetur bliver mere larmende og bumpet end i et større luftfartøj, men de panoramiske udsigter og dét at flyve i lave højder hjælper dig også med at føle dig tættere på dine omgivelser.

 

Tjek denne betagende video af Benjamin Hardman, som har fløjet med sin drone over Ilulissat om vinteren.

 

Land på Ilulissat-gletsjeren

Flightseeing er den eneste måde, hvorpå du kan komme tæt på og endda træde ud på gletsjeren i Ilulissat. Når du tager af sted fra byen, får du udsigt over Ilulissat by fra luften. Du flyver ind i området, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, og det svage omrids af en hvid gletsjer på afstand bliver hurtigt til et kæmpemæssigt legeme af is med masser af form og struktur. Flyv henover gletsjertungen, og hvis du er heldig, kan du måske se kælvning, også kendt som fødslen af et isbjerg, idet det brækker af og flyder ud i havet. Endeligt lander du på gletsjeren og har lidt fritid til på egen hånd at gå rundt og udforske isen helt tæt på. Dette er en malerisk oplevelse og et minde, som ikke lige går i glemmebogen.

 

Air Greenland tilbyder mindeværdige flightseeing-ture i Kangerlussuaq, Ilulissat og Nuuk.