Global opvarmning og Grønland
Klimaforandringer og global opvarmning er hotte emner over hele verden, og det er ikke mindst relevant i forhold til Grønland, da indlandsisen ofte nævnes i forbindelse med debatterne om de globale temperaturstigninger. Frosset ferskvand er bundet i form af millioner af kubikmeter is i Grønland, og samlet set rummer landet 10 procent af verdens samlede ferskvandsreserver.
Udledning af drivhusgasser og kuldioxid
Det springende punkt i klimadebatten er spørgsmålet om, hvorvidt de stigende temperaturer er naturlige eller menneskeforårsaget. Med andre ord om den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og kuldioxid medvirker til at øge de globale temperaturer eller ej. Men i dag betvivler selv flere og flere klimaskeptikere ikke længere, at mennesket spiller en rolle i den globale opvarmning. Og til dato er over 180 lande tiltrådt FN's Kyoto-protokol, der sigter mod at reducere den industrielle udledning af kuldioxid, som man mistænker for at forstærke den globale opvarmning.
Den smeltende grønlandske is
Hvis temperaturerne bliver ved med at stige, er det et nærliggende spørgsmål, hvor meget klodens ismasser så påvirkes. Fangere ved Qaanaaq siger, at havisen er 1 meter tyndere i dag end den har været før. Østgrønlændere ser mindre is fra Polarhavet end tidligere hen, og glaciologer så vel som turistguider fortæller, at gletsjerfronter visse steder i landet trækker sig tilbage år efter år. Det gælder ikke mindst den Unesco-fredede isfjord ved Ilulissat, som har trukket sig næsten 10 km tilbage i løbet af 2001-2004. Om der smelter mere is, end der dannes på ny, er det spørgsmål videnskaben koncentrerer sig om at besvare nu. Og de seneste undersøgelser og studier viser, at Grønland pt. rent faktisk mister mere indlandsis, end der dannes påny.
Arktiske ferskvandsreserver i fare
Både videnskabsfolk og ikke-fagfolk retter fokus mod den 2,85 millioner km3 store indlandsis, som på lang sigt kan smelte som følge af de stadigt stigende temperaturer. Hvis det sker, vil verdenshavene stige med 6-7 meter. Tidshorisonten for det scenario lyder på nogle hundrede eller flere tusinde år afhængig af hvilke forskere man spørger.
Stadig masser af is at se
Mens der stadig hersker tvivl om den hastighed, isens størrelse aftager med og den komplekse sammenhæng af årsager til temperaturstigningerne, så er en ting sikkert: Ny is vil stadig dannes på indlandsisen, og der er endnu masser af is at beundre i Grønland de næste mange generationer. Spørgsmålet er bare i hvor store mængder...