Indlandsisen

En grønlandsk naturattraktion

Den grønlandske indlandsis er en gigantisk iskappe, der både overvælder og forundrer naturelskere. Indtrykkene af isens storhed og larmende stilhed er minder, du aldrig glemmer fra dit første møde med indlandsisen.


Adgang til indlandsisen

Du kan både flyve, sejle, køre og vandre til isranden, som ved kanten er op til 100.000 år gammel. Nogle steder kan du gå på dette permanente historiske mindesmærke fra sidste istid, for eksempel ved Kangerlussuaq. Det er en oplevelse af en anden verden!

Rejsende med hang til ekstreme oplevelser har også mulighed for at krydse indlandsisen. Det er en stor udfordring, der kræver særlige tilladelser og kompetencer, som kun få bureauer har specialiseret sig i at udbyde og arrangere. Flere kendte sportsbegivenheder i Grønland rummer etaper til indlandsisen.

Indlandsisens udbredelse

Indlandsisen danner enorme gletsjere, der af tyngdekraften presses ud mod kysterne. Her brækker isen af og bliver til de isbjerge, som er en af Grønlands store naturattraktioner. Isens samlede areal på 1,8 millioner km² svarer til 14 gange Englands størrelse. Det isfrie område udgør 350.000 km² - svarende til arealet af Tyskland.


Indefrosset ferskvand

Indlandsis har dækket store dele af Grønland de sidste 2-3 millioner år, men aktive gletsjere og konstant afsmeltning har sørget for at udskifte isen mange gange. Den aldrende iskappe måler fra få meter ved iskanten til over 3.200 meter på det højeste sted. Isen gemmer på 10 procent af verdens ferskvandsreserver og på atmosfæriske partikler, som videnskabsfolk kan bruge til at få indsigt i Grønlands og Jordens klima hele 250.000 år tilbage.


Den smeltende indlandsis

Grønlands indlandsis smelter i dag langt hurtigere end ved årtusindeskiftet. Mange forskere mener, at isen årligt mister mere is end der dannes på ny. Hvis al indlandsisen smeltede, ville verdenshavene stige med ca. 6-7 meter. Det sker heldigvis ikke fra den ene dag til den anden. Men i tider med hede debatter om global opvarmning gør det et besøg ved den fascinerende indlandsis endnu mere tankevækkende. Således er statsministre, ministre og højtstående embedsmænd de senere år valfartet til Ilulissat Isfjord for ved selvsyn at konstatere den øgede afsmeltning af isen.

 

mini01indlands.jpg

 

mini02indlands.jpg

 

mini03indlands.jpg

 
 
 
 
video

Grønlandsvideoer

Her har vi samlet vores og andres bedste videoer om Grønland. Nyd dem!

Se videoer fra Grønland
weather

Aktuelt vejr

Nanortalik

Skyet og sol, 2°

    Skyet og sol

Narsaq

Skyet og sol, 3°

    Skyet og sol

Kangaatsiaq

Skyet og sol, 2°

    Skyet og sol

Qasigiannquit

Skyet og sol, 3°

    Skyet og sol

Ivittuut

Skyet og sol, 2°

    Skyet og sol

Upernavik

Sol, -3°

    Sol

Uummannaq

Sol, 0°

    Sol

Qeqertarsuaq

Sol, 2°

    Sol

Aasiaat

Sol, 4°

    Sol

Ilulissat

Sol, 4°

    Sol

Kangerlussuaq

Skyet og sol, 5°

    Skyet og sol

Sisimiut

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Maniitsoq

Skyet og sol, 2°

    Skyet og sol

Paamiut

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Narsarsuaq

Skyet og sol, 6°

    Skyet og sol

Qaqortoq

Skyet og sol, 3°

    Skyet og sol

Ittoqqortoormiit

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

Tasiilaq

Sol, 1°

    Sol

Qaanaaq

Skyet og sol, -4°

    Skyet og sol

kulusuk

Sol, 1°

    Sol

Nuuk

Skyet og sol, 1°

    Skyet og sol

5 døgnsprognoseLæs om vejret i Grønland
mail

Tilmeld nyhedsbrev







Tilmeld