Kulturer i naturens vold
Mennesket har boet i Grønland i over 4500 år, men dog har der været lange perioder, hvor landet har været helt ubeboet, fordi livsbetingelserne ikke tillod det. Det gjaldt for eksempel ved mangel på fangstdyr eller ved klimaskifte, som gjorde hverdagen for barsk til at livet kunne opretholdes. Udgravninger fra hele Grønland og fund af ruiner, redskaber, knogler og klæder vidner om højtudviklede kulturer, der indvandrede i flere separate bølger.
1. indvandringsbølge: Independence I
De første mennesker i Grønland vandrede ind fra det nordlige Canada ca. 2500 år f.Kr. Independence-kulturen spredte sig langs nordkysten af Grønland til den sydlige del af Nationalparken i Nordøst-Grønland. Disse tidlige jægere var afhængige af relativt stationære fangstdyr og fund fra bopladser viser at de overvejende levede af fangst på moskusokser og ringsæl. De sidste fund af Independence I er dateret til ca. 1730 f.Kr.
2. indvandringsbølge: Saqqaq-kulturen
Den anden indvandring fra Canada til Grønland fandt sted 2400 år f.Kr og varede til år 8-400 f.Kr. Saqqaq-folket bosatte sig fra den sydlige del af Melville-bugten, rundt om Kap Farvel og op ad sydøstkysten til nutidens Ittoqqortoormiit. Ved den lille bygd Saqqaq i Diskobugten fandt man de første redskaber fra denne kultur, og derfor blev kulturen opkaldt herefter. Saqqaq-kulturen er den kultur der har beboet Grønland i den længste ubrudte periode. Grunden til det var Saqqaq-folkets evne til at udnytte en meget bred vifte af fangstdyr som hvaler, sæler, fisk, fugle og landdyr. Ny DNA-forskning har vist at Saqqaq-folket oprindelig udvandrede fra Aleuterne og ikke var genetisk beslægtede med inuit.
3. indvandringsbølge: Independence II og Dorset-kulturen
De næste to indvandringer foregik dels af Independence II-kulturen langs Grønlands nordkyst og Nordøst-Grønland fra ca. 800 f.Kr. til år 0 og af en ny kultur, Dorset, der i perioden 500 år f.Kr. til ca. år 0 - indvandrede over isen ved Qaanaaq og videre sydover langs Grønlands vestkyst og sandsynligvis til østkysten. Dorset-folket medbragte blandt andet den kendte kvindekniv, ulo'en, som Thulekulturen også brugte og som stadig bruges den dag i dag. Store sneknive vidner også om, at de sandsynligvis som de første har lært kunsten at bygge igdlo. Kulturen, opkaldt efter Cape Dorset i Canada, levede primært på tundraen af fangst af landpattedyr som rensdyr og moskusokser.
4. indvandringsbølge: Dorset 2, nordboerne og Thule-folket
Før årtusindeskiftet, dvs. før år 1000 e.Kr. ankom hele tre forskellige kulturer i en fjerde indvandringsbølge til Grønland. Denne indvandringsbølge kom efter at landet sandsynligvis havde været ubeboet i hen ved 8-900 år. Dorset 2-folket kom således hertil i det 8-9 århundrede e. Kr. Dette folk slog sig især ned ved Qaanaaq og i Nord- og Nordøstgrønland.
På næsten samme tid skete den første indvandring fra øst, da nordboere fra Island og Norge bosatte sig i Sydvest-Grønland. Det er det eneste folkefærd, hvis ankomst til Grønland kan dateres helt præcist, nemlig i år 982 e.Kr, hvor Erik den Røde gik i land i Sydgrønland. Det sidste man hørte fra nordboerne, som primært levede af landbrug, var et bryllup afholdt i Hvalsey Kirke år 1408. Arkæologiske fund tyder på, at nordbo-kulturen i Grønland ophørte ca. 1450 e.Kr.
Thule-folket regner man med kom til Grønland omkring 1200 e.Kr. Thule-folket kom hele vejen rundt om landet både på vest- og østkysten. Grønlænderne i dag nedstammer fra Thule-folket, der var et maritimt folk, der levede nær kysten og var højt specialiseret i fangst på havpattedyr. De sidst kendte indvandringer fra Canada foregik omkring 1860.
Over hele Grønland kan man i dag se spor efter især de sidste indvandringskulturer, og bymuseerne og Nationalmuseet i Nuuk rummer omfattende udstillinger herom.