Af Malik Milfeldt
Udover at købe sin rejse online på www.topas.dk, som er blevet lanceret for under et halvt år siden, kan man også følge med i, om en rejse til Grønland er ved at være udsolgt.
- Vi er gået helt bort fra trykte kataloger, men det giver til gengæld kunderne mulighed for at sammensætte deres helt eget personlige katalog, ligesom de kan se på sitet om det er tid til at booke en given rejse, hvis den er ved at være udsolgt, fortæller direktør Jørgen Nielsen fra Topas' hovedkontor i Ry.
/Screendump_fra_Topas'_hjemmeside.jpg)
Løbende opdateringer online
Topas' nye online-satsning sparer adventure-firmaet for et uoplyst årligt beløb, der ellers gik til porto, tryk af brochure og administration. Derudover har Topas nu mulighed for konstant at opdatere med nyheder og vigtige rejseinformationer.
Topas sælger adventure-rejser til hele verden, men har især et stort salg til Grønland, hvor selskabet er godt etableret i Syd- og Nordgrønland og har indgået servicesamarbejder med andre firmaer i det øvrige Grønland.
Udover længerevarende vandreture og rundrejser tilbyder Topas også mere udfordrende rejsepakker; blandt andet muligheden for at krydse den sydgrønlandske indlandsis fra vest til øst på en 19 dages ekspedition.
Klik ind på www.topas.dk for mere information eller ring til (+45) 8689 3622