Foråret begynder så småt i midten af april måned, hvor det dog ikke længere er muligt at køre hundeslæde. Til gengæld er der muligheder for at bevæge sig mere rundt til fods. På denne tid af året kan du opleve nogle utrolig flotte dage.
Hvis det lyder som noget for dig, så har Grønlands Rejsebureau i København for nyligt sammensat tre gode bud på en vinterrejse til Grønland:
Eventyr ved Indlandsisen
Grønlands forbindes måske ikke med 'city-breaks', men her er noget der ligner: En forlænget weekend til Kangerlussuaq! Grønland kort og intenst for overkommelige penge på vandrehjem med helpension. Det rige dyreliv, slædeture, indlandsisen og andre spændende aktiviteter venter.
Tur 9011 - priser fra DKK 6.500
Afrejse mellem 1. februar - 3. juni 2008. 5 dage/4 nætter.
/Dogsledding_with_Greenland_Travel.jpg)
Slæderejse i Ilulissat
Vil du køre hundeslæde på Indlandsisen? Her er den ultimative slædetur, hvor du oplever det bedste af området omkring Ilulissat, isfjeldenes fødeby. Vores fire dages slædetur bringer dig vidt omkring med masser af unikke oplevelser i den storslåede natur og blandt hårdføre fangstfolk.
Tur 9006 - priser fra DKK 18.450
Rejseperiode 26. februar - 7. april 2008. 7 dage/6 nætter.
Weekend nord for Polarcirklen
Højt til himlen, sne og masser af slædehunde samt muligheden for at se nordlys er nogle af de oplevelser, der venter på dig i Sisimiut, på denne 5 dages rejse. Sisimiut har det hele, og det gælder bare om at tage for sig af de oplevelser og eventyr, som den arktiske vinter byder med stilhed, skønhed, maleriske huse og glade smil.
Tur 9012 - priser fra DKK 7.200
Afrejse mellem 31. januar - 28. april 2008. 5 dage/4 nætter.