Turist MICE Erhverv og Investering Presse og Agenter

Grønlands officielle turisme & erhvervsportal

English dansk deutsch
TuristRejsetilbudRejsefaktaByer & RegionerKulturNatur & KlimaAktiviteterKrydstogt
 
Udskriv sideUdskriv sideSend linkSend linkBookmark and Share

17.03.07 - På egen hånd med Arctic Umiaq Line

Grønlands nationale rederi, Arctic Umiaq Line, melder snart klar til en travl 2007-sæson med sejlads langs vestkysten.

Af Malik Milfeldt

Rederiet Arctic Umiaq Line afhændede forrige år det ene af to tvillingeskibe, der gennem mange år har sejlet i ordinær rutefart langs Grønlands kyster. Nu meldes det tilbageværende skib, M/S Sarfaq Ittuk, snart klar til at indlede sæsonen på en rute, der går mellem Narsarsuaq i syd og Ilulissat ved Diskobugten i nord.

M/S Sarfaq Ittuk forventes at indlede passagerskibssæsonen den 29. marts fra Sydgrønland og nordover. Indtil 17. maj afsejler skibet dog først fra Narsaq, og fra denne dato til 26. september afsejler skibet fra Narsarsuaq på torsdage kl. 8.00.

AUL's M/S Sarfaq Ittuk

Forbindelse med Air Greenland
I tilknytning hertil har Air Greenland i perioden 23. maj til 23. juni to ugentlige ruter direkte fra København på onsdage og lørdage. Fra 26. juni til 1. september er der yderligere en afgang fra Kastrup om tirsdagen. Det giver i højsæsonen mulighed for at tage på opdagelse i Sydgrønland i enten to til fem dage inden AUL's torsdagsafgang.

Undervejs lægger skibet til i en perlerække af byer så som Qaqortoq/Julianehåb, Nuuk/Godthåb, Sisimiut/Holsteinsborg og Ilulissat/Jakobshavn, og ruten fra syd til nord og retur tager lige under én uge.

Individuelt rejsende eller pakkerejser
Individuelle rejsende kan f.eks. planlægge en tur fra Narsarsuaq til Ilulissat fra torsdage kl. 8 i højsæsonen med ankomst søndag kl. 13 i Ilulissat. Her kan man tage på et væld af udflugter, bl.a. til den UNESCO-fredede isfjord og til indlandsisen, hvorefter man kan flyve tilbage til København via Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Turen kan naturligvis også laves omvendt med afrejse fra Ilulissat og slut i Narsarsuaq.

For mere mageligt - og nok også økonomisk - rejsende arrangerer flere rejsebureauer pakkerejser med sejlads og hotelophold inkluderet; det gælder blandt andre Profil Rejser (tlf. +45 7733 5500) og Grønlands Rejsebureau (tlf. 3313 1011). Ønsker du at rejse på egen hånd kan du - ud over de to bureauer - henvende dig til Vejle Rejser på tlf. +45 76429999.

 


Nyheder om Grønland

20.10.08 
Vind en rejse for to til Grønland
Deltag i konkurrencen om en rejse til Grønland og andre spændende præmier.

07.10.08 
I den arktiske vind - pragtbog af prisbelønnede fotografer
ANMELDELSE: Ny bogudgivelse fra Gyldendal om verdenen længst mod nord.

01.10.08 
Air Iceland åbner ny rute til Ilulissat i 2009
Det islandske flyselskab Air Iceland åbner næste år en ny rute fra Islands inter...

25.09.08 
Grønland på top 10 "must-see" liste
International hotel-site har øen på top-ti liste med steder, man bør besøges.

08.09.08 
Kunstmaler Lisa Lynge Hesseldahl udstiller
Hun udstiller i alt 17 værker. Hvor hun har malet akryl på lærred, papir og akva...

Flere artikler

 

Om GTE Ansvarsfraskrivelse Databeskyttelse Sitemap
info@greenland.com Kontakt Grønlands Turist- & Erhvervsråd