Alene i år har stedet været besøgt af flere amerikanske senatorer bl.a. John McCain, formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi, den tyske forbundskansler Angela Merkel, den europæiske formand for Kommissionen, José Manuel Barroso og mange flere.
Udover at være Grønlands største natur-seværdighed på grund af fjordens gigant-isfjelde, er Ilulissat Isfjord også et let tilgængeligt sted at iagttage, at der rent faktisk sker en markant tilbagetrækning af gletsjere i Grønland.
/Sailing_at_Ilulissat_Icefjord.jpg)
Således har gletsjeren Sermeq Kujalleq over de sidste fire år trukket sig 15 km tilbage. En tilbagetrækning der betyder, at de isfjelde som nu kommer ud gradvist forventes at blive mindre i takt med, at gletsjerens munding hviler på land i stedet for på vand.
Samtlige turistselskaber i Ilulissat arrangerer ture til Ilulissat Isfjord, herunder bl.a. vandreture, sejlture og helikopterflyvninger. Læs mere her: www.northgreenland.com