19.03.08 - Havørne i Grønland: Herskere i luften

Der findes næppe nogen mere beundringsværdig og storartet fugl i Grønland end havørnen. Dens tilstedeværelse i Grønland har affødt myter og sagnfortælling gennem århundreder, og den dag i dag stirrer både lokale og rejsende en ekstra gang, når den adstadigt og graciøst svæver over hovedet på folk med sit over to meter lange vingefang.

Af Malik Milfeldt
Havørnen er en stand- og strejffugl i Vestgrønlands sydlige og centrale dele og er landets største ynglefugl. Den store rovfugl med det knivsskarpe blik er en særlig - og markant større - race af den europæiske ørn, men har været isoleret i mange tusinde år i Grønland.

I 1970'erne regnede man ikke med, at der var meget mere end 100 par i Grønland, og arten var på det tidspunkt at regne for udrydningstruet. Dette gælder dog ikke i dag, hvor havørnen siden har været fredet og hvor en anerkendt forsker på området regner med, at der nu findes ca. 500 af slagsen.

Havørn lægger an til landing i Nuuk, foto af Frank Wille, februar 2008

Bestanden i fremgang
- I gamle dage var havørnen ikke særlig accepteret, fordi fåreholdere påpegede, at den tog lam og generede fiskere og fangeres interesser, men den situation er heldigvis vendt i en positiv retning gennem oplysning og fredningsregler. I dag trives havørnen langt bedre i Grønland, for bestanden går langsomt fremad og er temmelig stabil, fortæller ornitolog Frank Wille til visitgreenland.dk.

- Den grønlandske havørn bliver kønsmoden ved sit 5.-6. år og hunnen lægger sine æg i slutningen af april måned. Derefter ruger den i 38 døgn, hvorpå ungerne så er i reden i to og halv måned. I august laver ungerne flyveøvelser, så de kan klare sig selv inden vinteren, forklarer Frank Wille, som igennem snart fire årtier har studeret og været fascineret af det grønlandske luftrums monarker.

Kloge og seværdige ørne
Når den grønlandske havørn bliver ældre, anlægger den gradvist en hvidbroget krop med markante, hvide halefjer. Og ifølge havørnespecialisten er der klare indikationer på, at den med alderen også bliver klogere (havørne kan blive over 50 år gamle).

- Jeg har observeret ældre ørnepar, som i fællesskab har udviklet en avanceret jagtteknik. De tvinger simpelthen fugle på søer og hav til at dykke, og skiftes så til at kredse over et potentielt bytte for konstant at stresse det ned i vandet igen. Dette kan vare en 15-20 minutter. Det er effektivt samarbejde, der i sidste ende trætter byttet nok til at ende sine dage i kløerne på én af ørnene.

Nattoralik er det grønlandske navn for havørn. Copyright Frank Wille og Ole Zeeb

For at se havørne i Grønland skal man ikke nødvendigvis midt ud i naturen og fjordene, for de ses også tit ved byer og bygder som Narsarsuaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, og strejfer også længere nordpå ved Kangerlussuaq og Diskobugtområdet.