Skibet har plads til 250 passagerer og der er rift om pladserne, for Hurtigruten kan melde næsten udsolgt for sæsonen 2007.
Grønlands Rejsebureau tilbyder nu kunder at spare 2.000 kroner ved at forhåndsreserve plads på FRAM i 2008, hvor der er lagt op til tre forskellige rejser langs grønlands vestkyst. Det drejer sig om:
Diskobugten og Uummannaq, 8 dage
Ruten går nordover i Diskobugten med stop ved isfjeldenes by Ilulissat, ved den imponerende gletscher Eqi og i den smukke by Uummannaq ved det hjerteformede fjeld. Priser lavsæson fra DKK 15.900, højsæson fra DKK 17.800. Afrejseperiode: 5. juni - 7. august 2008.
/FRAM's_interior.jpg)
Diskobugten og Thule, 15 dage
Navnet Thule har en magisk klang, og på dette 15 dages krydstogt vil rejsende for alvor opleve hvad Grønland kan byde af dyreliv, natur og kultur. Rejsen er en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Ruten er lagt, men kan ændres undervejs, hvis noget spændende dukker op, eksempelvis hvaler. Priser fra DKK 32.000. Afrejsedatoer: 14. og 28. august 2008.
Fra Kangerlussuaq til Reykjavik, 12 dage
M/S FRAM er den perfekte base for en uforglemmelig rejse langs Grønlands kyster og Indlandsis til Saga-øen Island. Gennem panoramavinduer og fra dækket er der udsyn til fantastiske fjordsystemer, isfjelde og hvaler. Undervejs foretages landgang for at opleve Grønlands unikke kultur, natur og varme kilder. Priser fra DKK 24.500, fx 11. - 23. september 2008.
For yderligere information, kontakt Grønlands Rejsebureau: Tlf. +45 3313101, web: http://www.greenland-travel.dk