Mindst udbredte sæler

Målt i samlet antal er remmesælen og den spættede sæl de to mindst udbredte af Grønlands i alt fem sælarter. Eksakt viden om disse sælers udbredelse og bestand er dog sparsom. Generelt er den nuværende sælfangst bæredygtig samlet set, men en undtagelse kan gælde for de spættede sæler, hvor der tilsyneladende er en tilbagegang i de ynglende par.

Den spættede sæl har egentlig sine vante og meste udbredte leveområder længere sydpå ved den amerikanske østkyst, og grunden til at arten ikke længere er så udbredt i Grønland, skal måske findes i klimaændringerne de senere årtier, der kan have fået den spættede sæl til at trække sig endnu længere sydpå.



	Remmesæl på isflage

Spættet sæl
Spættet sæl eller spraglet sæl er fåtallig i Grønland og lever hovedsageligt fra Diskobugten i nord til østkysten ved Ittoqqortoormiit. Skindet har et uregelmæssigt mønster af mørke pletter på en lysegrå til brungrå baggrund, og det bruges blandt andet til bukserne på kvindens nationaldragt. I Kangerlussuaq kan man i juli og august være heldig at se sælerne ligge på sandbankerne tæt ved lufthavnen, men i de senere år er det mest ved Kap Farvel i Sydgrønland, at denne sælart er observeret.

Remmesælen
Remmesælen er ligeledes fåtallig i Grønland, men dog mere udbredt end den spættede sæl. Den kan således træffes ved alle kyster. Navnet angiver, at det er den sæl, hvis skind man lavede remme af. Skindet er ikke mønstret, og har en grå-brunlig nuance. Den opholder sig gerne i drivis, men føder sin unge på fastisen i april-maj. Hunnen føder kun en unge hvert andet år, og ungen kan straks efter fødslen finde på at begive sig i vandet.