Vinterhvaler

I Grønland ser man i reglen kun tre hvaler om vinteren og dele af forårssæsonen, men til gengæld har vi at gøre med nogle ganske særlige hvaler, der ikke ses mange andre steder i verden, nemlig grønlandshvalen, narhvalen og hvidhvalen.



	Hvidhvaler i åndehul

Grønlandshval
Grønlandshvalen er en arktisk hvalart, der typisk opholder sig i nærheden af Qeqertarsuaq ved Diskoøen i forårsmånederne for i midten af maj at sætte kursen mod den nordlige del af Baffinbugten, havet mellem Canada og Grønland. Grønlandshvalen bliver op til 200 år gammel, og har i 1600-1700-tallet været hvalfangernes foretrukne byttedyr. Hvalen kan veje op til 90 tons og måle max. 20 meter i længden. Sammenlignet med alle andre hvalarter, har grønlandshvalen det tykkeste spæklag (25-45 cm) og de længste barder (3,5 m).

Narhval
Narhvalen er en mellemstor tandhval, der typisk vejer mellem 800-1600 kg. Den er mest kendt for dens karakteristiske venstresnoede stødtand, der hos enkelte hanner kan nå en længde på op til 3 meter – udover kropslængden på 4-5 meter. Tænderne bruges blandt andet i parringskampe, hvor der til tider fægtes så kraftfuldt, at tænderne splintrer. Narhvalstænder blev i middelalderen handlet som enhjørningehorn og var en meget skattet handelsvare mellem inuitter og nordboer. I Grønland ses narhvaler oftest i Melville-bugten, i området omkring Qaanaaq samt ved Nordøstgrønland.

Hvidhval
Hvidhvalen er ligesom narhvalen en mellemstor tandhval. Den måler mellem 3 til 5 meter og vejer typisk mellem 400-1500 kg. Hvidhvalen ses ofte i mindre grupper på 5 til 10 dyr, men er set i flokke på flere tusinde dyr. Hvidhvalen kan dykke ned til 600 meter i op til 15 minutter. Neddykning foregår typisk ved 5-6 flade dyk efterfulgt af dybere og dybere dyk efter fisk, blæksprutter og krebsdyr. I Grønland ses hvidhvaler mellem Maniitsoq og Diskobugten samt ved Qaanaaq og Upernavik.