Inuitternes hvalfangst

Den traditionelle hvalfangst
De inuitter, der indvandrede fra Canada til Grønland omkring årtusindeskiftet, specialiserede sig i jagt på havpattedyr. Da de fleste dyr i Grønland findes i havet, betød inuitternes jagtkultur, at de selv under store klimatiske forandringer kunne overleve i Grønland. Dette var i modsætning til alle tidligere indvandringer, hvor man i højere grad drev landbaserede jagter.

Traditionel hvalfangst

Inuitterne fangede først og fremmest sæler, men var også afhængige af narhvaler, hvidhvaler og ikke mindst de enorme grønlandshvaler, der svømmede så langsomt, at det var muligt at harpunere dem fra store robåde betrukket med skind - umiat, som de hedder på grønlandsk. 

Mad og materialer fra hvaler
En grønlandshval – der i dag er totalfredet – kunne give op til 50 tons kød og mere end 1 km. barder. Hvalkødet blev fordelt på bopladsen og en del blev tørret og gemt som vinterforråd.

Huden, der er særdeles rig på C-vitaminer, blev spist, spækket blev brugt til opvarmning, tænderne til redskaber, og barderne blev brugt til reb og tovværk. Reb lavet af hvalbarder var usædvanligt stærkt og derfor også en skattet handelsvare, der blev brugt i byttehandler med både vikinger og senere europæiske hvalfangere.

De fleste bymuseer i Grønland rummer kajak- eller umiaqsamlinger. Museerne har også udstillinger, der viser, hvor inuitterne vandrede fra, og hvordan de levede og jagede.

Vælg land Japan UK Other Denmark Germany USA