Grønlandsk hvalfangst i dag

Kvotefangster til oprindelige folk
I dag er Grønland via Danmark medlem af den internationale hvalfangstkommission, IWC. Grønlænderne har som oprindeligt folk ret til en begrænset hvalfangst, da det fortsat er en vigtig del af manges eksistensgrundlag.



	Narhvaljagt i Nordgrønland

Kommissionen bestemmer kvoter for de store hvaler, der må fanges i Grønland; finhvaler og vågehvaler. Herudover fanges der i Grønland narhvaler, hvidhvaler og marsvin.

Blåhvaler, pukkelhvaler, grønlandshvaler og kaskelothvaler er alle totalfredede og fanges ikke i Grønland.

Hvalfangst er en naturlig ressource
For den lokale grønlandske befolkning er hvalfangst stadig vigtig. Selvom kødet ikke længere bliver delt ud gratis, som det var traditionen før i tiden, så er mange familier i de grønlandske yderdistrikter stadig afhængige af hvalfangsten den dag i dag.

Hvalkød har tidligere reddet grønlænderne ud af nød; eksempelvis i 1920'erne, hvor Vestgrønland stod på randen af en hungersnød på grund af et kraftigt fald i antallet af fangede sæler. Derfor indsatte den danske stat hvalfangerskibet M/S Sonja, der fangede hvaler til befolkningen. Al kødet blev givet til den lokale befolkning og på denne måde undgik Grønland den truende hungersnød.