Europæiske hvalfangere

De eftertragtede hvaler
Hvalfangere fra Holland, England, Skotland, Tyskland, Danmark og andre europæiske nationer har i det 17. og 18. århundrede været flittigt besøgende langs de grønlandske kyster. Det var på den tid, at større og stærkere skibe gjorde det muligt at sejle til Grønland i jagten på eftertragtede hvaler, såsom grønlandshvalen.



	Træsnit fra 1620 - Gyldendal

Man kunne udvinde adskillige produkter fra de store havpattedyr: Hvalolien blev primært brugt til belysning og som smøremiddel, men anvendtes også i beklædningsindustrien til garvning af læder og rebslagning samt til produktion af sæbeprodukter, skibstjære, lak og maling.

Desuden blev oliens indhold af glycerin brugt til fremstilling af kosmetik og sprængstof. Og det kunne blive til en hel del, for af bare én grønlandshval fik man 20-30 tons olie.

Tuskhandel med inuitter
I takt med at der blev færre hvaler, søgte hvalfangerne vestpå. Her mødte de inuitterne, som de byttehandlede med. Hvalfangerne byttede tøj, tekstiler, ler- og fajancevarer, messingkedler, blikvarer, perler og ikke mindst synåle og knive for spæk, tænder og skind. En skjorte "kostede" den uhyre pris af 1,5 tønde spæk eller to ræveskind.

Flere og flere inuitter blev hyret til at arbejde på hvalfangerskibene. På den måde lærte de ny teknologier og nye måder at udnytte hvalerne på.