Hvaler

Grønlands hvaler
Omkring 15 hvalarter forekommer regelmæssigt i grønlandske farvande, men kun tre af disse opholder sig i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Hvalarter som blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent. Under kortvarige ophold i Grønland i sommerhalvåret er det som regel nogle helt andre hvalarter, man oftest ser, nemlig pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen.

Pukkelhval
Pukkelhvalen er på trods af sine op til 18 meter i længden og 30 tons i vægt akrobaten blandt de store hvaler. Hvaler i alle aldre kaster sig ud af vandet og slår med halen og lufferne. Hvalen er let at kende på dens puklede rygfinne og hvide luffer, og den løfter som regel halen, når den dykker ned. Især ved Nuuk, Aasiaat og Qeqertarsuaq – men også ved Sisimiut, Maniitsoq og Paamiut – er der fra april til november særdeles gode muligheder for at se pukkelhvalen i dens jagt på fisk, blæksprutter og lyskrebs.

Vågehval
Vågehvalen, som også kaldes sildepiskeren, er en relativt lille hval, der kun bliver op til 10 meter lang og max vejer 10 tons. Vågehvaler er set springe op af vandet, men det mest almindelige i grønlandske farvande er at se blåst og rygfinne. Hvalen ses i fjorde og langs kysterne i Syd- og Vestgrønland til og med Diskobugten – typisk fra maj til oktober. Vågehvaler er dog kendte for at kunne dukke op på unormale steder på unormale tidspunkter af året. Der arrangeres ikke hvalsafari specielt efter vågehvaler, men man ser dem ofte på bådture.

Finhval
Finhvalen er med sine op til 27 meter verdens næstlængste dyreart kun overgået af blåhvalen. Den kan veje op til 100 tons og den ses lejlighedsvis på bådudflugter især omkring Uummannaq, men også ved Qaqortoq og i Diskobugten samt af og til i de grønlandske fjorde. Fisk, blæksprutter og små krebsdyr udgør dens primære fødekilder. Finhvalen løfter sjældent halen ved neddykning, men kan godt finde på at kaste sig op af vandet og slå med lufferne i vandet.