Inuitternes kilde til lys og varme
Fedtstenslampen har i hundredvis af år været af overordentlig stor betydning for inuitterne. Således har fedtstenslampen givet lys og varme til inuitterne, lige dér hvor de havde brug for det under fangstrejser. Af nytteværdi kan den sammenlignes med vore dages sprit- eller gasbrændere, der som bekendt er ganske uundværlig at have med på teltture.
Lampens opbygning I gamle dage rådede inuitterne over store fedtstenslamper og kogekar, mens de tidligste inuit-kulturer sandsynligvis udelukkende har brugt den til at lyse op i tørvehytten, skindteltet eller igloo’en. I lampen var der to kar, hvoraf den ene fyldes med spæk fra sæl eller hval. Når spækket blev flydende, løb det over forhøjningen til vægen, som dengang oftest var tørrede snehare-ekskrementer. Vægen blev antændt på snedig vis ved at en person – eller to i fællesskab – brugte et par simple redskaber til hurtigt at gnide to stykker træ mod hinanden. Friktionsenergien skabte tilpas med varme til at antænde tørt mos og lyng.
Souvenirmodeller skaber hygge
De fleste turistkontorer og souvenirbutikker sælger i dag miniaturemodeller af fedtstenslampen, som fyldes med lampeolie. En brændende fedtstenslampe kan blive særdeles varm, og derfor står de som regel på et isolerende træunderlag med tre små ben. De giver en hyggelig belysning i hjemmet og minder én om en fortid, der trods alt ikke ligger så langt tilbage.