Det moderne Grønland

Mødet mellem gammelt og nyt



	En moderne hovedstad

Et kontrastrigt samfund
Ved ankomsten til Grønland falder blikket over menneskefyldte lufthavne, travle fiskerihavne, høje etagehuse, moderne virksomheder, internationale bilmærker, uddannelsesinstitutioner, caféer og biografer. Indtrykkene blander sig med den stereotype forestilling om et øde arktisk samfund, der kun er pletvis befolket. Grønland er på forunderlig vis det hele på én gang, og kontrasten mellem nyt og gammelt er slående.

Pulserende byliv
Grønland er på mange måder et land, som har formået at fastholde identiteten som et "oprindeligt" land med et oprindeligt folk. Og det er stadig realiteten i mindre byer og bygder, at den primære indtægtskilde kommer fra sælfangst, der i dag ernærer ca. 2.500 personer. I de mindre byer og bygder leves livet langsomt og fjernt fra det mere ”pulserende” byliv, man efter grønlandsk målestok kan møde i de tre største byer Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Højteknologi og produktion
Vidste du at mere end 98% af befolkningen bruger avancerede, digitale teleservices? Eller at Grønland med Royal Greenland er verdens største udbyder af koldtvandsrejer, og deraf har stor erfaring med innovativ produktudvikling, bæredygtig produktion og effektiv distribution af kvalitetsprodukter? Og vidste du, at Grønlands indlandsis i dag udnyttes til at fremstille grønlandsk øl samt is og vand til eksport?



	Gammeldags og nye barnevogne

Eget politisk styre
Grønland har haft Hjemmestyre siden 1979, hvilket vil sige, at landet overtog de politiske beslutninger og kompetencer, som førhen udgik fra Danmark. Grønland har nu rigsfællesskab med Danmark, og de to lande er stadig fælles om anliggender inden for udenrigs- og forsvarspolitik, valuta og råstoffer samt politi og domstole. Grønland orienterer sig i dag både politisk og erhvervsmæssigt i stigende grad mod udlandet – men rødderne til de gamle traditioner bliver hverken glemt i større byer eller små bygder.