Grønlands historie

Korte historiske træk

Forhistorie, historie og nyere tid
De første mennesker i Grønland indvandrede for mellem 4-5000 år siden fra det Nordamerikanske kontinent via Canada, når havet frøs til i det lille stræde ved Thule i det nordlige Grønland. Og i alt seks forskellige inuitkulturer har indvandret i flere bølger, og nutidens grønlandske befolkning nedstammer fra den seneste indvandring, Thulekulturen, der kom hertil omkring det 9. århundrede e.Kr.



	Vikinger i Sydgrønland

Nordboerne og vikingetiden i Grønland
Det var nogenlunde samtidigt med nordboernes og Erik den Rødes ankomst til Grønland i 982. e.Kr., som er grundigt beskrevet i de islandske sagaer. Nordboerne forsvandt omkring år 1500 e. Kr. fra Grønland af årsager, man aldrig fuldstændig har opklaret – men talrige, velbegrundede teorier om deres forsvinden florerer stadigvæk. Mange af nordboernes ruiner er stadig synlige på sletter og fjeldsider i Sydgrønland og ved Nuuk og er derfor populære besøgsmål for rejsende, der ønsker et indblik ind i en spændende kultur fra vikingetiden.

Mødet med danskere, nordmænd og hvalfangere
Siden nordboernes forsvinden kom blandt andre engelske og nordiske ekspeditioner til Grønland gennem 15-1600 tallet, og fra 16-1700-tallet var det især de europæiske hvalfangere, der kom i kontakt med inuitterne. Det udløste en omfattende handel, og inuitterne var især glade for små perler, der i dag bruges i nationaldragten. Missionæren Hans Egede fra det fælles dansk-norske kongerige kom til det nuværende Nuuk i 1721 i sin søgen efter nordboerne. Han fandt dem aldrig, og kristnede i stedet inuitterne, som i dag er luthersk-evangelisk kristne.

Redskaber fra fortid til nutid
Gennem alle tider har de hårdføre inuitkulturer overlevet i Grønland ved at opfinde og udvikle livsnødvendige redskaber og værktøjer, som er blevet tilpasset og raffineret gennem generationer, og som tilmed bruges den dag i dag. Det gælder for eksempel qajaq’en – den grønlandske havkajak – som måske er det bedste symbol for en arktisk kultur, der har levet på, ved og af havet og dets ressourcer. Ulo’en, som er den særlige, krumme kniv kvinder brugte til at forarbejde de fangstdyr, mændene bragte hjem fra sælfangst, er også værd at fremhæve.



	Moderne snescooterkørsel

Fra hundeslæde til snescooter
Ligesom qajaq’en og ulo’en er hundeslæden også et fortidsredskab, som dog nok er det traditionsrige redskab, som bruges allermest i nutidens moderne grønlandske samfund. For Grønland er blevet et moderne samfund, hvor snescootere i nogle tilfælde har afløst slæderne, og hvor mobiltelefoner og internet er blevet vante kommunikationsmidler for både unge og gamle. Men nogle ting forgår aldrig fra selv de mest moderne kulturer, og fortidens traditionsrige myte- og sagnfortælling har for eksempel stadig en central plads i grønlændernes bevidsthed.