Natur, kultur og historie er kendetegnene for Sisimiut, Grønlands næststørste by, og her venter der oplevelser med indhold året rundt. Beliggenheden lige nord for Polarcirklen betyder midnatssol og lange, lyse sommernætter.
Eksempler på muligheder:
Den ultimative hundeslædetur
Fra Sisimiut til lufthavnen i Kangerlussuaq er der ca. 160 km, og i perioden fra februar til april kan turen tilbagelægges med hundeslæde på tre dage. Der overnattes undervejs i telt eller fangsthytte, og du får mulighed for at opleve det tætte samarbejde mellem slædefører og slædespand, som det har været praktiseret i mange hundrede år. Er man ikke til den store udfordring, er der også mulighed for slædeture af et par timers varighed, men oplevelsen er stadig stor.
Ørredfiskeri i verdensklasse
Ved Sisimiut ligger nogle af landets bedste ørredelve med sportsfiskeri i verdensklasse. Sisimiut-firmaet Sirius Greenland bygger hvert år en camp med plads til 12 lystfiskere plus guider. Stedet, hvor campen ligger, er helt ideelt til både spinne- og fluefiskeri, når ørrederne går op i elvene fra omkring starten af juli til midten af september.
Historiske og kulturelle perler
Området omkring Sisimiut har været beboet i mere end 4.000 år, ikke kontinuerligt men i vekslende perioder, og tæt ved byen kan du møde spor fra de tidligere tiders bosættelser. Den grønlandske kultur møder du også blandt andet ved et besøg på museet, der har til huse i ældre bygninger fra 1700-tallet eller ved et besøg hos en familie, hvor du bliver budt på kaffe og kage eller et typisk grønlandsk måltid.
Arctic Circle Race – et langrendsløb for de seje
I mange år har Sisimiut om foråret dannet ramme for et af verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race. Ruten, i et meget kuperet terræn, er på 160 km, og der overnattes to gange i en teltlejr i ødemarken. Din bagage bliver transporteret frem med hundeslæde på traditionel vis, men din kondination skal være i top. Du vil fryse, du vil være træt – men du vil være lykkelig, når alle byens indbyggere hepper dig over målstregen. Læs mere her www.acr.gl




| Type: | Pakkerejser |
|---|---|
| Varighed: | fra 5 dage |
| Priser fra: | DKK 4995,- |



| Type: | Andet |
|---|---|
| Varighed: | fra 10 dage |
| Priser fra: | DKK 27585,- |






| Type: | Pakkerejser |
|---|---|
| Varighed: | fra 8 dage |
| Priser fra: | DKK 9895,- |






| Type: | Pakkerejser |
|---|---|
| Varighed: | fra 9 dage |
| Priser fra: | DKK 17875,- |



| Type: | Pakkerejser |
|---|---|
| Varighed: | fra 5 dage |
| Priser fra: | DKK 4995,- |



| Type: | Pakkerejser |
|---|



| Type: | Krydstogter |
|---|---|
| Varighed: | fra 1 dag |

