Kulusuk
Kulusuk er både navnet på lufthavnen i Østgrønland og navnet på bygden, der ligger et par kilometer derfra. Kulusuk ligger på en lille ø, så helikoptere, både og hundeslæder er transportmidlerne, hvis du skal videre.
Eksempler på aktiviteter:
Med jeep til fjeldtoppen
Kulusuk lufthavn var oprindeligt en del af det amerikanske luftvåbens varslingssystemer. Derfor blev der anlagt en vej fra lufthavnen otte kilometer til toppen af et nærliggende fjeld, hvor der lå et radaranlæg. Det er nu væk. Men fra fjeldtoppen er der en storslået udsigt over det isfyldte Danmarks Strædet og de spidse fjeldtinder i det fjerne. Har du konditionen til det, er det også muligt at gøre turen på mountainbike.
Helikoptertur til Apusiajik-gletsjeren
Fra Kulusuk lufthavn er det muligt at flyve over de isfyldte fjorde og snedækkede fjeldtinder, der er så karakteriske for Østgrønland, til den smukke Apusiajik-gletsjer. Afhængig af turtype og udflugtsudbyder kan der være tale om at lande i nærheden af gletsjeren.




| Lokation: | Nuuk |
|---|









| Type: | Pakkerejse |
|---|

