De tusinde øers land
Aasiaat ligger på en ø i den sydlige del af Diskobugten yderst i et meget smukt skærgårdsområde, som ofte omtales ”De tusinde øers land”. Mange af øerne i området er fredede og giver fantastiske muligheder for at studere det unikke fugleliv eller hvalerne, der oprindeligt var grunden til, at Aasiaats blev anlagt i midten af 1700-tallet.
Aktiviteter ved Aasiaat
På den kulturelle side byder Aasiaat på en gammel bydel, der huser både et museum og et forsamlingshus, som er udsmykket med 24 malerier af den verdenskendte maler Per Kirkeby. Havet gæstes jævnligt af pukkelhvaler i sommermånederne, og Aasiaats skærgårde er særdeles populære udflugtsmål i båd eller i kajak. I vintermånederne er der blandt andet mulighed for langrendsløb på præparerede løjper, snescooterkørsel og ture på hundeslæde.
Aasiaats historie
Aasiaat – eller Egedesminde – blev anlagt første gang i 1759 af Niels Egede, søn af den kendte, kristne missionær Hans Egede. Det skete for bedre at kunne håndtere den omfattende tuskhandel, der foregik mellem europæiske hvalfangere og grønlænderne. I 1763 blev bosættelsen flyttet 125 km mod nord til den nuværende placering. Aasiaat har et spændende museum, et lokalmuseum med fokus på inuithistorie og byens fortid.
Erhverv
Selvom fiskeri er det helt dominerende erhverv, er Aasiaat samtidig Nordgrønlands uddannelsescentrum med blandt andet et gymnasium og en erhvervsskole. Aasiaat Kommune har lidt over 3.000 indbyggere, hvoraf de 200 bor i bygderne Akunaaq og Kitsissuarsuit.
Hvordan kommer jeg til Aasiaat?
Air Greenland beflyver næsten dagligt Aasiaat med fly fra den internationale lufthavn i Kangerlussuaq. Aasiaat har også ugentlige fly- og helikopterforbindelser til øvrige byer i Diskobugten samt sæsonbestemte skibsforbindelser med det lokale Disko Line.
Se kort over Aasiaat og omegn
$$TravelOfferZipCodesDocProp;




| Type: | Cruise |
|---|---|
| Duration: | fra 1 dag |






| Type: | Pakkerejse |
|---|







