Isgolf ved Polarcirklen
Turneringen Lake Ferguson Masters afholdes for første gang i 2007 ved Kangerlussuaq lige nord for Polarcirklen. Det hele foregår på den frosne sø Lake Ferguson, der omgivet af fjelde og dækket af hvid sne udgør en fantastisk ramme for isgolf.
Åben turnering
Lake Ferguson Masters er åben for alle golfspillere, der er indstillet på at dyste i temperaturer, der kan nærme sig minus 30°. Kangerlussuaqs placering i Vestgrønland ved bunden af en stor fjord og tæt på indlandsisen gør vinteren særlig kold.
Dyrelivet som tilskuere
Nysgerrige moskusokser, rensdyr og polarræve kan meget vel tænkes at følge med i sportsdysterne på behørig afstand. Du kan derfor godt være heldig få et unikt indblik i Kangerlussuaqs storslåede dyreliv i forbindelse med isgolf-turneringen. Og ønsker du aktivt at opleve dyrene lidt tættere på, er moskussafari en oplagt mulighed.
Kontakt Lake Ferguson Masters
Isgolf-turneringen foregår på to 9-hullers baner og arrangeres af det lokale turistkontor, Kangerlussuaq Tourism. Kontakt dem for at høre nærmere om afholdelsestidspunkt på kangtour@greennet.gl.

| Type: | Pakkerejser |
|---|







| Type: | Krydstogter |
|---|---|
| Duration: | fra 1 dag |




| Type: | Pakkerejser |
|---|---|
| Duration: | fra 9 dage |
| Priser fra: | DKK17875,- |


