Hvaler tæt på kysten Adskillige hvalarter kan ses langs de grønlandske kyster. Og det er ikke til at tage fejl af, når en hval er i nærheden, for når den stiger til overfladen for at ånde, sprutter den sit åndedrag gennem vand og luft med en hastighed på flere hundrede kilometer i timen. Dette kaldes hvalens blåst og det består af små vanddråber, der krystalliserer sig i tydelige tragtformede søjler. Hvalerne kan nogle gange svømme ganske tæt på fastlandet, når de spiser af små fiskestimer, plankton m.v.
Hjertebanken på hvalsafari
Hvalerne ses dog bedst fra en båd, hvor man kan komme ganske tæt på de store havpattedyr i deres helt rette element. Det giver hjertebanken at se en finhval i 70 tons-klassen svømme under turbåden.
Finhval
Tiden kan nærmest stå helt stille, og tanken om at det gigantiske havpattedyr pludselig skulle komme til at baske med halen, tør man ikke engang tænke. Det sker selvfølgelig ikke, for hvalerne er heldigvis vant til at blive iagttaget!
Turoperatører i Grønland En del turoperatører arrangerer hvalsafarier. Blandt andet i Nuuk, Qeqertarsuaq og Aasiaat er der mulighed for at komme på tæt hold af disse fascinerende dyr. Du behøver dog ikke nødvendigvis selv opsøge hvalerne, for en sejlads langs Grønlands kyster er som regel en hvalsafari i sig selv. Hold øjnene åbne og hav kikkerten og hvalhåndbogen klar. Arten kan bestemmes på finnen, blåsten og halen. Især pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler ses tæt på byerne og i fjordene i det vestlige Grønland, mens hvidhvaler og narhvaler er mere almindelige i Nord- og Østgrønland.
Sæson:
Grøn: Aktivitet mulig
Gul: Aktivitet måske mulig
Rød: Aktivitet ikke mulig
Sværdhedsgrad: Niveau 1 (Meget let)
På niveau 1 kan alle deltage. Niveau 5 kræver, at man er god form og er erfaren udøver af den ønskede aktivitet.