Brug ej Zodiacs og redningsfartøjer ved isbjerge og gletsjere
Små fartøjer som Zodiacs, redningsbåde og andre typer fartøjer benyttes ofte til at sejle turister tæt på isbjerge og gletsjere i Grønland. En række uheld har vist, at denne slags små fartøjer er særdeles uhensigtsmæssige at bruge til sejlads med passagerer.
Grønlands Turistråd vil derfor understrege, at udflugter i disse fartøjer kan bringe både passagernes og besætningens liv i fare.
Udvis stor agtpågivenhed ved sejlads tæt på is
Gennem de foregående år har der været en række uheld, hvor isbjerge og kælvende gletsjere har fået fartøjer af denne type til at kæntre - det skyldes især den flodbølge, der opstår som følge af isens pludselige bevægelser og kontakt med omgivelserne.
Is, der falder af gletsjere samt isbjerge, der vender rundt, udgør en stor fare over for både udenlandske og lokale fartøjer.
Opfordringer fra Turistrådet
Grønlands Turistråd vil derfor kraftigt opfordre både udenlandske og lokale styrmænd til følgende:
Den smukke og forræderiske is
At se naturens kræfter folde sig ud er et imponerende syn, hvis man vel og mærke befinder sig i sikker afstand fra begivenhederne. At befinde sig i et fartøj for tæt på isen, når den pludselig bevæger sig, kan få katastrofale konsekvenser.
Hvis man på trods af ovenstående advarsler vælger at tage chancer tæt på isen, hvad enten man fører et stort krydstogtskib eller en lille Zodiac, så anmoder vi kraftigt om, at passagerne som minimum informeres om risikoen de herved udsættes for.
Særlige forhold vedr. Ilulissat Isfjord
Pr. 1. juli 2007 gælder en ny fredningsbekendtgørelse for Ilulissat Isfjord, der regulerer sejlads ved og i det fredede område omrkring isfjorden. Læs om dette her.
Med venlig hilsen