IPY 07-08

Hvad: IPY er et internationalt initiativ, der gennem forskning i Arktis og Antarktis skal skaffe ny viden om polare processer og deres samspil med det globale miljø. Der er internationalt en overvældende interesse for IPY, og over 1000 projekter er blevet foreslået fra forskere fra 30 lande.

Danske forskere har været meget aktive og er blevet udpeget til at lede forskellige projekter, hvoraf de fleste vil foregå i og omkring Grønland.

Initiativet vil blive gennemført med fokus på tre hovedområder:
- Arktisk klima – foranderlighed, ændring og indvirkning
- Grønlands Indlandsis
- Menneske, natur og arktiske samfund

Hvor: IPY omfatter både Arktis og Antarktis. Blandt danske forskere er opmærksomheden dog særligt rettet mod Grønland

Hvornår: IPY foregår i perioden 1. marts 2007 til 1. marts 2009.

Hvorfor: IPY er vigtigt, fordi de polare områder har stor videnskabelig betydning.
- de polare områder er meget følsomme over for klimatiske ændringer
- de er udsat for store miljømæssige ændringer
- de har indflydelse på Jordens samlede økologiske og klimatiske tilstand
- de er unikke naturområder med store herlighedsværdier

IPY er vigtig for Grønland og Danmark, fordi
- danske forskere internationalt har førertrøjen på når det gælder forskning i Arktis
- Rigsfællesskabet med Grønland forpligter, når det drejer sig om internationale programmer i Grønland
- interessen for naturvidenskab og polarforskning øges blandt unge mennesker.

Traditionen tro
Det er fjerde gang i historien, at et internationalt polarår gennemføres. Tidligere har polaråret været afholdt i 1882-83, 1932-33 og 1957-58.

Under det senest gennemførte polarår blev der bl.a. tilvejebragt nye, afgørende teorier om kontinentaldrift. Desuden førte det internationale forskersamarbejde i Antarktis til dannelsen af The Antarctic Treaty i 1961.

Om Nationalkomitéen
I Danmark varetages IPY-aktiviteterne af Den Danske Nationalkomité for IPY. Nationalkomiteen arbejder sammen med Den Grønlandske IPY-komité og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland for at styrke polarforsk-ningen og for at give vore forskere mulighed for at deltage i IPY - en enestående mulighed, der kun kommer hvert 50. år.

Grønlands geografiske placering og landets unikke naturviden-skabelige, samfundsmæssige og kulturelle aspekter vil kunne give forskere fra Danmark og Grønland det bedste udgangspunkt for at koordinere den nationale IPY- indsats med de mange internationale IPY-projekter, der fokuserer på Grønland.

- Mange IPY aktiviteter skal foregå i Grønland. Derfor bør danske og grønlandske forskere spille en central rolle i polarområdet.
- IPY vil øge interessen for forskning og naturvidenskab blandt skolebørn og i samfundet generelt.
- IPY vil styrke danske forskeres roller i fremtidens internationale forskningssamarbejde.
- IPY giver danske forskere enestående muligheder for at udforske nye videnskabelige grænseområder.
- IPY er et oplagt springbræt til at skaffe ny, viden om klimaforandringer i Arktis og om hvordan vi håndterer dem globalt.

Økonomien bag
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti aftalt en markant styrkelse af den danske deltagelse i Det internationale Polarår, hvor de øremærkede bevillinger næsten fem-dobles fra 16 til 76 mio. kr. over de kommende to år.

De ekstra 60 mio. kr. til dansk deltagelse i Det internationale Polarår lægges oveni finanslovens godt 40 mio. kr. i perioden 2007-09, som inden for Videnskabsministeriets område er afsat til arktisk forskning, inkl. logistik og feltstationer, og omfatter 16 mio. kr. til Polaråret.

I alt har regeringen på finansloven for 2007-09 – inden de ekstra 60 mio. kr. til dansk deltagelse i Det internationale Polarår – afsat mere end 400 mio. kr. til forskningsaktiviteter i og omkring Grønland.

Eksempler på forskningsmuligheder:

Fod på fremtiden
Vi er nødt til at vide mere om de forandringer som de arktiske samfund står overfor, hvis vi skal sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden.

Skattejagt på enzymer
Hvis vi kan finde nogle kulde aktive mikroorganismer og enzymer, vil det måske være muligt at give vaskepulver samme vaske egenskaber ved lav temperatur som ved 60 grader, hvilket til være en kæmpemæssig økonomisk og miljømæssig gevinst.

Fra fiskelarver til finanser
Plantonproduktionen, vandlopper og reje – og fiskebestandene. Og dermed for Grønlands muligheder for indtjening.

På tærsklen til en ny istid?
Det internationale polarår skal cementere Danmarks førende position inden for den type klimaforskning, der bygger på indlandsisen som kilde, og spm rækker tusindvis af år tilbage i tiden.

Stjernekrig på indlandsisen
Det er langt billigere at drive et observatorium på landjorden end at skulle sende udstyr ud i rummet. Og så er det endda også markant billigere at sende forskere til den grønlandske indlandsis end til Antarktis.

Polarstation på puder
I bedste science fiction stil toner den futuristiske drøm af en polarforskningsstation på det antarktiske isdække.

Møde med fortidens kulturer
Igennem årtusinder har der i Grønland fundet kulturmøder sted mellem forskellige befolkningsgrupper. Nu skal der kastes lys over de motiver og strategier, som har styret interaktionen og sikret det kulturelle overskud.

I lag med ozongården
Ozonsonder er opsendes med kæmpe balloner forskellige steder i Arktisk, skal måle kemiske processer i ozonnedbrydningen over længere perioder.

En hvid plet på kortet
Det arktiske ocean er ikke kun noget af det mest uudforskede på kloden. Det er også meget følsomt over for forandringer.